De seneste to dage har 600 unge haft den kreative tænkehat på hovedet, da den tiende version af Innocamp løb af stablen i Fredericia Idrætscenter. Her arbejdede eleverne med de opgaver og udfordringer, som otte lokale virksomheder havde stillet dem.

Vi talte mod to af eleverne, Alexander Emsins og Fatjon Ramadan, om hvad de synes om Innocamp og de udfordringer, de havde arbejdet med onsdag og torsdag. Drengene havde arbejdet med Autohuset Vestergaard. Her havde de blandt andet inddraget vindenergi i deres tankegang.

“Vi er gode til at producere og eksportere vindmøller i Danmark, det skal vi udnytte. Derudover har vi tænkt, at Autohuset Vestergaard i Fredericia burde give nogle biler til til køreskolerne, så de kan teste bilerne, og heraf give bilhuset vigtig viden,” fortalte Fatjon Ramadan.

“Innocamp kulminerede i dag. Vi har arbejdet to dage med innovation. Lige nu pitcher deres ideer for virksomhederne, og det er fedt, hvordan det summer af liv og glade dage. Eleverne brænder for det her, fordi det er deres egne ideer som de fortæller om. Vi rammer også nogle af de elever, der synes, at det er træls at sidde ned, her får de mulighed for at få en masse kompetencer i spil. Eleverne kommer samtidig med mange ideer, som vi voksne ikke tænker, og det er fedt, hvordan de tænker anderledes,” sagde en af Camplederne, Majbritt Larsen blandt andet.

Business Fredericias erhvervskonsulent Stephen Bihl deltog også i årets innocamp

“De unge mennesker har en anden tilgang, og alt kan lade sig gøre. The sky has no limit. Det er ligemeget om det er den nye bankverden, ny mælk eller biler med vindmøller. Det er superinteressant at tale med de unge mennesker. De er samtidig meget strukturerede og målrettede. Et projekt som dette binder en sløjfe og lærer eleverne om fag, de kan bruge senere hen,” sagde Stephen Bihl.

https://www.fredericiafriskole.dk/

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her