Begge INGO-tankstationer i Fredericia har i løbet af onsdag været ramt af nedbrud.

Tidligt onsdag aften virkede hverken INGO-tanken på Vejlevej eller Strevelinsvej. Der var dog ikke kun tale om et problem på de to INGO-tankstationer i Fredericia.

INGOs pressechef, Jesper Hyldal, oplyser til Fredericia Avisen, at nedbruddet varede ca. 45 minutter og skyldes landsdækkende IT-udfordringer.