Når Danmark skal genåbnes, så skal værestederne være blandt de første. I hvert fald hvis det står til Inger Nielsen og Dansk Folkeparti. Brugerne af værestederne er blandt samfundets mest udsatte – og de har behov for at genskabe den sociale kontakt, fortæller Inger Nielsen.

“Jeg synes, at vores væresteder skal være noget af det første vi åbner. Der er mange brugere der har isoleret sig og sidder alene hjemme, fordi de har udviklet angst. Det er ikke en hemmelighed, at det her Corona også er angstprovokerende for mange mennesker. Jeg synes vi skal have lukket op. Jeg er bekymret for hvor meget folk egentlig har isoleret sjg. Jeg har set forskellige sige, at vi gerne må begynde at åbne igen”, siger Inger Nielsen i et interview til Fredericia AVISEN.

“Jeg har derfor foreslået forvaltningen, at vi skal have gjort hovedrent så vi kan åbne. Det er blevet taget godt imod. Jeg var ikke klar over, at Solstrålen var en forening og ikke kommunalt, men jeg vil se om ikke der er en løsning så vi også kan få gjort rent der også”, forklarer hun.

https://gardeniablomster.dk/

“Det er vigtigt for mange misbrugere og forhenværende misbrugere at komme ud og snakke med andre og med deres kontaktpersoner. Man skal kunne tale med nogen man har tillid til. Det er meget vigtigt. Vi har jo Stoppestedet, hvor en del af vores psykiatriske patienter går. Der er mange af dem der ikke har noget nu. De isolerer sig og holder sig indendøre. De kommer ikke ud”, fortæller Inger, og fortsætter:

“Så har vi Havnecaféen der er mødested for alkoholikere og misbrugere. Det er ikke den gruppe vi tænker på først, men vi skal også have dem med. Prisen på narkotika er steget voldsomt, de skal derfor lave mere kriminalitet, men det kan de ikke for folk er hjemme. Så hvor befinder de her folk sig egentlig henne?”.

“De danner nye fællesskaber og ofte med grupper mere end ti personer. Det har jeg set flere gange på mine gåture. Der er brug for menneskelig kontakt, uanset om man er misbruger, clean eller almindelig. Alle har brug for nærhed og tryghed og kontakt til andre”, slår Inger Nielsen fast.

“Jeg er bange for, at vi får problemer når vi begynder at lukke op. Kommer de af sig selv eller skal vi have folk ud og opsøge hvor de er henne? De er udsatte. Tager man stofmisbrugerne som gruppe, så er de meget udsatte for Corona. Er man forhenværende misbrugere, så bliver man lettere syg. Ofte så har de skader når de kommer ud fra et misbrug. Det forfølger dem hele tiden. Man bliver lidt paranoid”, siger Inger.

“Jeg vil gerne opfordre stærkt til at man begynder at åbne. Det vil vi i Dansk Folkeparti gerne”, lyder det afslutningsvist fra Inger Nielsen, Dansk Folkeparti.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer