Dansk Folkeparti er også fortørnet over, at nabokommunerne bruger Fredericia som losseplads. Det er sket før, og det skal ikke fortsætte. Fredericias image fortjener det ikke. Det siger Byrådsmedlem Inger Nielsen til Fredericia AVISEN.

Inger Nielsen er fortørnet over, at Kolding Kommune og Baltic Line eventuelt bruger Lillebælt som losseplads. 

“Jeg synes, at det er noget rod. Det burde ikke finde sted længere. Vi har gennem årtier arbejdet med vores image – særligt med forurening, og hvad hjælper det, hvis vores nabokommuner bare læsser lort af hos os,” siger Inger Nielsen og slutter:

“Vi vil arbejde videre med sagen i Byrådet, og Miljøstyrelsen skal naturligvis vide, at vi i Fredericia ikke vil have mere affald. Vi skal tage afstand, og så skal Miljøstyrelsen accepterer, at vi har udfordringer som følge af tidligere forurening og udslippet af DanGødning-katastrofen. Derfor er det også utilstedeligt, at at vores nabokommuner overhovedet overvejer at lade deres slam hældes i havet hos os. Sorte Per skal ikke sendes til Fredericia.”

Leave a Reply