Inger Nielsen (O) er harm over et notat, der er kommet frem i sagen om Kolding Kommunes ansøgning til at måtte dumpe 360.000 kubikmeter opgravet havbundsslam fra Marina Syd ved klappepladsen ved Trelde Næs ude i Lillebælt.

Der har længe været stor debat om ansøgningen fra Kolding Kommune, som 24 ud af 25 byrådsmedlemmer i Kolding stemte for. Nu viser et notat, der er udarbejdet af havbiolog, forskningsleder, lektor og PhD ved Syddansk Universitet, Mogens Flindt, for Miljøstyrelsen, der skal give Kolding Kommune tilladelse, at der stilles spørgsmål ved beregningerne.

Det er ingeniørfirmaet Niras, der har foretaget beregninger af natur- og miljømæssige konsekvenser, og de mener, at miljøet og naturen ikke påvirkes væsentligt af klapning. Mogens Flindt skriver i notatet, at værktøjet, som Niras har anvendt, er for begrænset at anvende ved store klappepladsaktiviteter.

– Jeg mener ikke, at Niras med de beskrevne modelbegræsninger leverer en tilstrækkelig fagligt dokumenteret udredning af natur- og miljøkonsekvenserne i Kolding Fjord og klapningen ved Trelde Næs, står der i notatet.

Notatet vækker harme hos Inger Nielsen, der sidder i Fredericia Byråd.

– Politikerne i Kolding er tilsyneladende ikke blevet oplyst på et ordentligt grundlag. Det er en kedelig tendens, som jeg også har prøvet i Fredericia. Det her betyder bare endnu mere forening af Trelde-Næs og Lillebælt, konstaterer hun og fortsætter:

– Det er som om, at Kolding Kommune anser det som en losseplads. Lillebælt lider i forvejen under flere ting. Der er ikke mange fisk, som man kan se ved at gå en tur ved havnen, og man kan se på vores bundvand, at der ikke er alle de naturlige ting, som der skal være. Derfor skal der ikke smides mere i.

Inger Nielsen mener ikke, at byrådet i Kolding har haft et oplyst grundlag, og derfor håber hun på en ny behandling af sagen.

– Det er mit håb, og så må de selv tage sig af den forening, som det skaber, slutter hun.

Det er planen, at i forbindelse med Marina City-projektet, at der skal  bygges 325-350 boliger, og anlægges 1000 bådepladser. Ifølge tidsplanen skulle den nye lystbådehavn og de første byggerier være taget i brug i 2023, men det er nu blevet forsinket i mindst et år pga. Kystdirektoratets anlægstilladelse.

1 KOMMENTAR

  1. Lillebælt hører under en fredningsklasse, Det er anerkendt internationalt og i EU. Så det er ikke en sag der udelukkende vedkommer Danmark alene. Så det er ud af kolonihaven og fat i EU i første omgang. Og klapper de lort fra deres lortehavn i Lillebælt skal der en sag ud af det og det skal komme til at koste dem.

Skriv en kommentar