Et bredt flertal i Folketinget er enige om en aftale, der skal prioritere udsatte familier, herunder børn, med en større indsats i dag end tidligere. Reformen har fået tildelt navnet ’’Børnene først’’, hvor der er afsat to millarder kroner i årene 2022-2025. Byrådsmedlemmet fra Dansk Folkeparti, Inger Nielsen, er tilfreds med ambtionerne i aftalen. Hun tilslutter sig nemlig synspunktet om, at det er en politisk aftale og et kompromis, der afspejler mange gode intentioner om at hjælpe børn og unge i vanskeligheder.

– Der er ingen tvivl om, at vi alle ønsker, at børnene i Danmark har det godt. Vi ønsker dem det bedste, og det gælder, uanset om man trives eller ej, for vi skal hjælpe alle, siger Inger Nielsen.

For at få det optimale ud af aftalen, så kræver det, ifølge byrådsmedlemmet, at der er dygtige og engagerede medarbejdere til at løse opgaven. Derfor er der brug for en børne-rådgiver-uddannelse, hvilket giver børnene højeste prioritet.

– Ved en børnerådgiveruddannelse får man en person, der har gennemgået en videreuddannelse. Det kan være en overbygning på socialrådgiveruddannelsen eller noget tilsvarende, beskriver hun.

Herudover er det vigtigt, at medarbejderne tilegner sig egenskaben, at lytte:

En børnerådgiver skal se sagen fra barnets perspektiv, og hvor man lytter til barnets forældre, og der skal være to streger under at lytte. Dette er for at undgå at barnet mistrives, og forældrene bliver kastebolde uden indflydelse, uddyber hun.

Ifølge Inger Nielsen vil en anbringelse for børnene ændre deres liv til det bedre, og for andre er det lige modsat. Svaret skal findes i forskning, som hun mener, er blevet glemt i denne reform. Tilknyttende mener hun, at der ikke er sat penge af til forskningen, hvilket svækker reformen.

Man skal finde løsningen til, hvad der er bedst for barnet ved at basere det på forskningen, da man tidligere har set hændelser, hvor barnet er blevet fejlplaceret:

– Nogle gange placeres barnet ved den forkerte forælder eller ved en plejefamilie, fordi man ikke underbygger det på forskning. Dét skal vi huske at sætte fokus på, hvor især statens opgave er at sikre, at den her reform fungerer, slutter hun af med at sige.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Jens Jørn Pedersen
Jens Jørn Pedersen (@jensjoernpedersen)
08:58 - 24. juni 2021 08:58

Det er umådelige vigtigt, at mennesker, der skal forholde sig til og vurdere børns trivsel i en familie, ikke involverer sig selv i processen. Det ses i sager, at sagsbehandlere eller socialrådgivere gør konflikten i en familie til deres egen konflikt. Hvis man som menneske ikke er i stand til at holde sig fri af konflikten, så skal man finde noget andet arbejde.

Ove Nygaard
Ove Nygaard
11:00 - 25. juni 2021 11:00

Det har du helt ret i, Jens Jørn Pedersen, men bortset fra det, så er jeg ikke helt sikker på, hvilken holdning, det pågældende byrådsmedlem fra DF, som har skrevet indlægget, dybest set har, da vedkommende i stort omfang baserer sine skriftlige indlæg på “genbrug” fra andre indlæg. Men det er nu en gang hendes måde at “komme ud på”, og sådan er det bare.