AVISEN har talt med leder af det Kriminalpræventive Sekretariat i Sydøstjyllands Politi, Frede Nissen om de tre indbrud, der udviklede sig voldsomt i Fredericia. Han kan nu berolige befolkningen med, at der ikke er sammenhæng imellem sagerne, men han tager dog hver eneste sag meget alvorligt. En sag er opklaret.

Den 9. august 2020 dannede Øster Voldgade i Fredericia rammen for et større politiopbud efter et indbrud udviklede sig til røveri tidligt om morgenen.

Den 11. august fik en kvindelig beboer uventet besøg, da hun skulle ned i stuen, lå en bevidstløs mand på hendes sofa. Hun telefonerede straks politiet, men inden de nåede frem, var manden stukket af i kvindens bil. Den sag er nu opklaret.

Endelig udviklede et indbrud sig igen til røveri den 13. august på Devantiersvej, da to gerningsmænd stak en kvinde med kniv.

Sagerne fik da også panderynkerne frem hos Sydøstjyllands Politi, der ikke kunne udelukke sammenhæng, men det kan man nu.

“Først og fremmest, så er det vigtigt for mig at slå fast, at vi ser med dyb alvorlig på disse sager. Generelt er antallet af indbrud faldende i Danmark, og så sker dette, hvor de tilmed udvikler sig. Det er meget alvorligt, men jeg kan berolige borgerne. Man skal føle sig tryg, for det er ikke hverdag eller noget, man skal frygte,” siger Frede Nissen fra Sydøstjyllands Politi og fortsætter:

“Vi kan samtidig også slå fast, at der ikke er sammenhæng mellem sagerne. Sagen fra Nymarksvej er opklaret, her har vi anholdt en dansk mand i midten af 20erne. Han er kendt af politiet i forvejen. Bilen er ikke fundet endnu. I forhold til Øster Voldgade, så har vi sikret spor, og efterforsker stadig sagen. Her skal man endelige kontakte os, hvis man ved noget, der kan føre os tættere på opklaring. Det glæder også indbruddet, der udviklede sig på Devantiersvej.”

“Indbruddet på Øster Voldgade har også en anden karakter. Her forsøgte gerningsmændene via trusler at få forudrettede til at give kontanter, imens det på Devantiersvej endte alvorligt, da gerningsmændene ville væk. Sporene viser dog klart, at der ikke er sammenhæng. Så det er ikke en tyvebande, der er på spil. Når alt det er sagt, så vil jeg gerne igen slå fast, at vi ser meget alvorligt på disse sager. Et indbrud er et for meget – og når de opstår på denne måde og udvikler sig til noget meget alvorligt, så forstår vi godt, at borgerne reagerer, men de skal og kan være trygge,” slutter efterforskningslederen, der slår fast, at alle tip er velkomne på 114.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer