Forside Fredericia Inge Kjær finder inspiration i sit øre og ved at brænde knogler.

Inge Kjær finder inspiration i sit øre og ved at brænde knogler.

DEL
inge
Foto: Thomas Lægaard - Fredericia AVISEN

Fredericia AVISEN er til fernisering på Kongensgade 111, det er endnu engang Fredericia Kunstforening, der inspirerer med kunstnere udefra. Turen er kommet til Inge Kjær og champagnen er på køl.

Cirka 100 mennesker havde fundet vej til Kongensgade 111, hvor Fredericia Kunstforening havde trukket endnu en kunster ind i fæstningsbyen. Denne gang er det Inge Kjær.

inge
Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Hendes værker var på plads, som vel egentlig kan betegnes som tre værker med forskellige udtryk designet af livets kræfter og selvfølgelig Inge Kjær. 

Efter en kort præsentation var det Inges tur til at træde op på det lille podie, som Fredericia Kunstforening bruger til at præsentere deres udenbyskunstnere. Der er en første gang for alting også for Inge – det var første gang, at hun skulle tale i en mikrofon, men hun klarede det godt. 

inge
Inge Kjær på slap line. Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Det var faktisk lidt en kunststykke i sig selv, der gav smil på kulturredaktørens læber, da Inge spørger “kan I høre noget?”, og de fremmødte råber “nej”. Men de fremmødte står altså også omkring 3-5 meter fra podiet, kunne det tænkes, at de kunne gå tættere på? Men sådan er der så meget.

Inge Kjær fortalte om sine processer, hvordan hun bruger aske som pigmenter, og hvordan hun i en lang proces afbrændte næsten alt, hvad hun kunne finde på bål i haven for at se de forskellige nuancer asken kunne byde på.

Hun er en lidt makaber kunstner eller skaber om man vil, hun arbejder en lang periode i det destruktive og nedbrydelse. Da hun nævner, at hun også har afbrændt knogler, overvejer jeg et kort øjeblik at besøge hendes naboer for at se, om der er nogen hjemme.

“Jeg troede, at det handlede om død og ødelæggelse, men da jeg første gange efter de mange afbrændinger fik sat mine værker op, så jeg at det handlede om liv næsten på skabelse niveau”, siger Inge

inge
Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Efter et stykke tid virker det som om at Inge ikke har lavet andet end at snakke i en mikrofon, hun taler længe og passioneret om sin kunst.

inge
Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Inden vi fik vores artisttalk af Inge havde mit øje beskuet disse lateophængte værker, de kunne noget specielt i mine øjne. Inge fortæller, at det er latexhandsker som hun har syet sammen og fyldt med gips. De har så hængt i værkstedet og hver enkelt har formet sig på forskellige måder. Ideen til latex handskerne kom, da hun pillede flager ud af sit øre og tænkte, “hold op de er flotte”, man kan sige Inge er en noget alsidig kunstner.

Det er nogle fascinerende metoder Inge bruger og selvom flere af tingene kan se ens ud, lover hun at intet er ens og hun vil aldrig kunne ramme nøjagtig det samme igen.

Inge er glad for at så mange er mødt op, og jeg skimter også flere røde prikker der betyder solgte værker.

Det er en meget spændende udstilling der kører frem til søndag den 14. oktober 2018.

DEL