Hos Krone Apoteket er der ekstra travlhed, når kulden melder sig, næserne løber og sygdommene spreder sig. Årets influenzasæson er så småt i gang, derfor har vi besøgt apoteket for at høre mere om, hvad man kan gøre for at slippe fri.

Der har været frost denne morgen, det har taget lidt ekstra tid at få bilen gjort klar til transporten, måske har man glemt jakken, imens han skraber frosten af. Dagen efter løber næsen, måske er det første skridt på vejen til en lille influenza.

Se filmen her, hvor Maja Nørgaard fortæller om årets influenzasæson.

“Når vi nærmer os efterår og vinter, så bliver vi ramt af virus og bakterier. Man kan gøre lidt selv for at undgå det, hvilket jeg vil fortælle om lidt, men først vil jeg helt klart opfordre vores kunder til at komme forbi fredag den 1. november, hvor man kan blive gratis vaccineret hos os i hele vores åbningstid, hvis man er fyldt 65 år, eller får noget forbyggende medicin for blodpropper, har diabetes eller er gravid i andet trimister,” fortæller Maja Nørgaard og fortsætter:

“Man får vaccinationen ved at komme herned. Vi tjekker først individuelt om, man har allegener, for der kan være ingredienser, man ikke kan tåle. Vi anbefaler, at man bliver et øjeblik på apoteket for at tjekke reaktionen. Man kan godt opleve en smule smerte der, hvor man har fået vaccinen og man kan få influenzalignende symptomer og nogle gange føle sig lidt utilpas, men det går over.”

Hvad gør man, hvis man ikke er over 65 år, spiser man flere appelsiner eller hvad?

“Man kan blive vaccineret for 200 kroner, men derudover har vi flere muligheder. Vi har vitaminpiller med mælkesyrebakterier, der styrker immunforsvaret og en masse håndkøbsprodukter, der kan afhjælpe.”

Hvorfor bliver vi ramt lige nu?

“Fordi der er mange vira i luften, og vi bliver mere modtagelige, når vejret skifter,” slutter Maja Nørgaard.

Du kan blive vaccineret på Krone Apoteket i Fredericia eller Middelfart Apotek.

https://v2.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/78034?&q=a8ef615e-8314-4194-95e9-c81006923fd3&p=9099cd99-9590-40a7-b97a-0599c89ea5bd&ts=1568531319&c=billetten&e=201801&rt=Safetynet&h=f9786748333eb3595271bf4257ae4b11
Køb billet her

Skriv et svar