Østjyllands Politi indkalder til et kort pressemøde torsdag kl. 14.00 på politigården på Ridderstræde i Aarhus.

Her vil politiinspektør Brian Voss Olsen give en status på efterforskningen af drabet natten til d. 8. marts i Viby, hvor en 21-årig mand blev skudt.

På mødet vil politiinspektøren blandt andet præsentere en overvågningsvideo fra gerningsstedet, som ikke tidligere har været offentliggjort. Efterfølgende vil der være mulighed for enkelte spørgsmål fra pressen.

Pressemødet bliver afholdt i politiets operationscenter, og der vil være adgang via hovedindgangen til politigården i Aarhus.

Vær opmærksom på, at der ikke er parkeringsmuligheder ved politigården, så kom gerne i god tid.