I december fremsatte regeringen et lovforslag, der i højere grad skal gøre det muligt at konfiskere biler, der er brugt til vanvidskørsel, men allerede nu konfiskerer politiet tusindvis af biler. Det viser nye tal fra Nationalt Færdselscenter, som Gjensidige har fået udleveret.

I december fremsatte regeringen et lovforslag, der i højere grad skal gøre det muligt at konfiskere biler, der er brugt til vanvidskørsel, men allerede nu konfiskerer politiet tusindvis af biler. Det viser nye tal fra Nationalt Færdselscenter, som Gjensidige har fået udleveret.

I et forsøg på at dæmme op for vanvidsbilisme, vil regeringen fremover gøre det lettere for politiet at konfiskere biler, der er brugt til vanvidskørsel.

Men politiet har allerede nu mulighed for at starte sager om konfiskation af biler, hvis der er tale om gentagne eller grove overtrædelser af færdselsloven, og de seneste fire år er det sket intet mindre end 7.223 gange, viser nye tal, som Gjensidige har fået fra Nationalt Færdselscenter.

I opgørelsen står det klart, at det hovedsageligt er i landområder, der sker mange beslaglæggelser, og især Midt- og Vestsjælland skiller sig ud, da de i den fireårige periode alene tegner sig for 1.134 sager om konfiskation.

I bunden ligger Københavns Vestegn, hvor der kun har været 91 sager i samme periode.

Men selvom politiet altså allerede benytter muligheden for at konfiskere biler ved overtrædelser af færdselsloven, så mener Henrik Sagild, skadedirektør i Gjensidige, alligevel, at de kommende udvidelser af politiets beføjelser vil være et godt redskab overfor vanvidsbilister.

Som reglerne er nu, er det meget svært for politiet at konfiskere en bil, hvis den eksempelvis er lånt eller leaset, og vi har desværre set en hel del sager den seneste tid, hvor vanvidskørsel netop er sket i leasede biler, så der vil politiets udvidede muligheder for konfiskation forhåbentlig kunne sætte en del af vanvidsbilisterne ud af spillet, siger Henrik Sagild fra Gjensidige.

Fakta: Definition af vanvidsbilisme:

  • uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder (straffelovens § 241, 2. pkt.),
  • uagtsom forvoldelse af betydelig skade på nogens legeme eller helbred under særligt skærpende omstændigheder (straffelovens § 249, 2. pkt.),
  • forsætlig forvoldelse af skade ved nærliggende fare for nogens liv eller førlighed (straffelovens § 252, stk. 1),
  • særlig hensynsløs kørsel (færdselslovens § 118, stk. 10),
  • kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel med over 100 km i timen,
  • kørsel med en hastighed på 200 km i timen eller der over, og
  • spirituskørsel med en promille over 2,00.
0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer