Klokken 04.49 i morges blev en kvinde noget overrasket, da hun havde fremmede besøg i sin bolig. En østeuropæisk mand (af udseende) lå sovende eller bevidstløs i kvindens stue på Nymarksvej.

“Kvinden bliver noget overrasket, da hun opdager manden. Hun opdager ham ikke umiddelbart grundet støj, men hun skynder sig op i sit soveværelse og ringer 112. Politiet kommer naturligvis frem, men inden de når frem, er manden væk med hendes bil, en designerlampe og en smartphone,” fortæller Vicepolitikommisær Finn Ellesgaard Nielsen og uddyber: 

“Bilen er en KIA Picanto med reg. nr. CE 25 953. Vi har et sparsomt signalement, men anmelder fortæller, at der er tale om en mand, der ikke er særlig stor og havde et østeuropæisk udseende.” 

Er der sammenhæng mellem hændelsen på Nymarksvej og hjemmerøveriet på Øster Voldgade? 

“Det kan vi ikke be- eller afkræfte. Det er sparsomt med oplysninger pt., men vi tager det med i efterforskningen.” 

Finn Ellesgaard Nielsen kunne også fortælle, at der havde været indbrud længere nede af Nymarksvej. Det er sket mellem 23.15 og 06.00. 

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer