En indbrudstyv blev klokken 02.30 i nat overrasket på Jupitervej under et indbrud i et fælleshus, der tilhører et bofællesskab. Indbrudstyven var ved at opbryde en terrassedør, da han blev overrasket af anmelderen, hvorefter gerningsmanden undløb i ukendt retning.

– Indbrudstyven beskrives som mand, ca. 180 cm høj, var iført mørkt tøj. Han bar på en sort sporttaske med hvide striber, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.