Fredericia Døgnrapport

Her på Fredericia AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på fredericiaavisen.dk for de nyeste krimihistorier.

Der har været flire indbrud i Golfkvarteret i løbet af tirsdag, og med gerningstidsrummet kan flere af dem kædes til samme gerningsmand, oplyser Vicepolitikommisær Finn Ellesgaard.

Mellem tirsdag klokken 7:30 og frem til 17:30 har der været i en villa på Golfvænget. Et soveværelsevindue er blevet opbrudt, og man har stjålet smykker og er kommet ud via en terassedør.

I et rækkehus på Stenhøjvænget har der været indbrud mellem tirsdag klokken 17:00 – 21:30. Man er kommet ind via et soveværelsevindue og har stjålet udenlandsk valuta og ure. Efterfølgende er man kommet ud via en havedør.

Der har været endnu et indbrud på Stenhøjvænget. Det er sket mellem tirsdag klokken 17:30 – 22:10, hvor der er blevet opbrudt en soveværelsedør. Under indbruddet er der stjålet smykker.

Det fjerde indbrud i Golfkvarteret fandt sted i Stenhøjparken mellem tirsdag klokken 18:45 – 22:15. Der er opbrudt et vindue til et kontor, og der er stjålet en mobiltelefon og en bærbar computer.

Hærværk

Onsdag klokken 00:28 har en 31-årig mand, der ikke er fra lokalområdet, kastet en flaske igennem en rude på Gammel Landevej. Det blev han anholdt og sigtet for.

Kørsel uden førerret

Tirsdag klokken 15:39 blev en 22-årig kvinde bragt til standsning på Korskærvej ved Nørre Allé. Det viste sig, at hun ikke havde førerret og blev sigtet for det.

Tyveri fra ulåst bil

Tirsdag klokken 16:45 er der i Prinsensgade blevet stjålet en håndtaske fra en uaflåst bil. Forudrettede er en 77-årig kvinde.

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

https://cdn.shopify.com/s/files/1/2351/2357/files/avis13.pdf?87

Leave a Reply