En familie har haft besøg af ubudne gæster i deres villa på Lyngsvej i Snoghøj. Det er sket i tidsrummet mellem mandag klokken 07.00 og tirsdag klokken 23.05.

– Indbrudstyvene er kommet ind via et køkkenvindue, der er blevet opbrudt. Fra stuen er der blevet stjålet et Apple TV med fjernbetjening, og fra soveværelset er der blevet stjålet en iPad 4, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.