Søndag klokken 12.27 blev der anmeldt indbrud i en villa på Ekkodalen i Erritsø. Indbruddet er sket fra fredag klokken 12.00 til søndag klokken 12.04.

– Indbrudstyven er kommet ind i villaen ved at opbryde et vindue. Der er blevet stjålet guldsmykker samt valuta i Euro og Pund, oplyser vagtchef Bent Hedeager Nielsen ved Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.

Indbrudstyven har forladt villaen via terrassedøren.