Mandag i tidsrummet mellem klokken 17.00 og 22.25 blev der begået indbrud i en villa på Vinkildegårdsvej i Fredericia. Indbrudstyven er kommet ind via et vindue, der er blevet opbrudt med et koben.

– Der er blevet stjålet et GoPro kamera, spiritus, noget elektronik, smykker samt parfume, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.