I nat klokken 02.53 blev der begået indbrud i Medborgerhuset på Ullerupdalvej 13 i Fredericia.  Da politiet nåede frem til gerningsstedet, var der ingen gerningsmænd i sigte. Politihunde blev sat til at gå spor, men uden resultat.

– Politihundene gik spor, men de endte ved Korskærvej 198-200. Der er endnu ikke klarhed over, hvad der er blevet stjålet ved indbruddet, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.