Fredericia Døgnrapport

Her på Fredericia AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på fredericiaavisen.dk for de nyeste krimihistorier.

Det var Politikommisær Kenneth Nielsen, der stod for dagens pressebriefing, og han havde noget at berette om fra Fredericia i forhold til mandag, hvor der ikke var sager af væsentlig karakter.

Hjort fundet uden hoved

Mandag klokken 12:08 fik Politiet en anmeldelse af udsædvanlig karakter. Der var blevet fundet en hjort uden hoved af en person, der var ude at sejle under Lillebæltsbroen ved Lyngsodde. Anmelderen fortalte, at det lignede en hest eller en hjort, og da man kom frem til stedet kunne man se, at det var en hjort uden hoved. Der er ikke noget politimæssigt i, og politiet har derfor ikke foretaget sig mere i sagen, og Kommunevagten har fjernet dyret.

Indbrud på Fredericia Sundhedshus

Der har været indbrud på Sundhedshuset. Det er sket mellem fredag klokken 14:00 og frem til mandag klokken 11:00, hvor der er stjålet en tv-skærm fra et mødelokale. Politiet efterforsker sagen ud fra overvågningen på stedet.

Indbrud i villa

På Asser Jensens Vej har der været indbrud mellem mandag klokken 08:00 og frem til klokken 1720. Det vurderes, at man har brugt et redskab, der har et 15 mm trykmærke til at komme ind. Under indbruddet er der stjålet smykker.

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

1 KOMMENTAR

  1. Jeg undre mig lidt over at der ikke er kommet en forklaring på hvad der er sket natten til tirsdag i Fredericia da Købmagergade og flere andre gader var spærret af..

Leave a Reply