Onsdag morgen i tidsrummet mellem klokken 06.00 og 07.45 blev der begået indbrud på Fredericia Sygehus. Det er sket i lokalerne, der huser jordemødrenes laboratorie.

– Der er blevet knust en rude og indbrudstyven har været inde i lokalerne, men er åbenbart blevet forstyrret, da der ikke er blevet stjålet noget, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.