Lørdag i tidsrummet mellem klokken 18.00 og 21.40, har der været begået indbrud i en villa på  Asser Jensens Vej. Et vindue til familiens soveværelse er blevet opbrudt. Der er blandt andet blevet stjålet smykker.

– Der har også været begået indbrud i en villa på Kobbelgårdsvej i Fredericia. Det er sket lørdag aften i tidsrummet mellem klokken 18.00 og 23.00, hvor indbrudstyven er kommet ind via et vindue i køkkenet, der er blevet opbrudt. Fra villaen er der blevet stjålet kontanter samt en mobiltelefon, oplyser vagtchef Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.