Lørdag aften klokken 22.53 blev der anmeldt indbrud i en lejlighed i Prinsensgade, der skulle være sket i tidsrummet mellem fredag klokken 16.00 og lørdag aften klokken 22.50.

– Indbrudstyven er kommet ind via et badeværelsesvindue, der er blevet opbrudt. Der er  blevet stjålet en iPad, et Google Chromecast, højtalere, et Skagens ur, en PlayStation 3 samt en bærbar computer af mærket Asus, oplyser vagtchef Bent Hedeager Nielsen ved Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.