En pengekasse med et mindre kontantbeløb er blevet stjålet ved et indbrud i en klinik for fysioterapi på Aftensang i Egtved. Indbrudstyven er kommet ind via et vindue, der er blevet opbrudt.

– Indbruddet er sket i tidsrummet mellem fredag klokken 23.59 og lørdag klokken 13.00, oplyser Jørn Bystrup ved Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.