December og specielt mellem jul og nytår, har det næsten været et sandt helvede at bevæge sig ud i butikker og storcentre, fordi så mange mennesker er samlet og tålmodigheden presset. Det er ofte mændenes tålmodighed, der udfordres, når butikkerne er fyldte og køerne uendelige, og ofte bemærker jeg på sociale medier at udover julehandel, er IKEA ikke altid mændenes mest foretrukne destination, når det kommer til indkøb. Derfor besluttede jeg for at besøge IKEA på kold januar aften for at teste min tålmodighed.

Jeg stævner ud i min gamle Toyota fra Fredericia kvart over fire, min søn Sylvester på 11 år er med, det giver en fantastisk mulighed for samtale da trafikken snegler sig hen over Fyn.

Det er utroligt, at det har lykkedes et firma fra Sverige at få os til elske de blå og gule farver, at får os til at handle ting som ofte hedder noget, vi ikke kan udtale og sidst men ikke mindst været inspirator for mange danske hjem og sommerhuse.

Men nu er vi her, den store genkendelige blå og gule bygning lyser op, og når man kører ind i parkeringshuset under bygningen er det som at komme ind i IKEA land.

Alt er planlagt i underafdelingen, og skiltningen er så massiv, at kan man ikke finde op i varehuset, er det ikke nødvendigt at gå til Louis Nielsen så skal der skrappere midler i brug end briller.

Allerede inden man tager den første rulletrappe, har man set kæmpestore prints overalt, de afbilder medarbejderne og der står hej og velkommen et utal af gange, de gør alt for at man skal føle sig velkommen og en del af familien.

Klokken er næsten spisetid, så er det godt at IKEA gerne vil have, at man spiser mens man besøger deres varehus. Der er faktisk flere dejlige chilloutområder, hvor man sagtens kan tilbringe længere tid, eller arbejde, mens resten af selskabet shopper løs.

Vi skal selvfølgelig have deres kødboller med kartoffelmos og tyttebær, til det kræves der 2 cola. Der er heldigvis ikke mange mennesker i Restauranten, så det går hurtigt og der er ingen problemer med at finde en plads. 80 kr. for to portioner og sodavand, det må siges at være helt okay og så fik vi også smagt en del af IKEA.

Vi går ind i varehuset, der er så få mennesker her omkring spisetid, at det må være en anbefaling, hvis man vil gå i ro og fred og bruge alt den tid man lyster.

Det er lidt ligesom at drømme IKEA stiller alle mulige scenarier op, det ser så let ud, når de fylder 40 km2 ud, dog passer det ofte med virkelighedens små lejligheder. Pyt med det, bare der er et håb, det er hyggeligt at gå rundt og forestille sig sit eget hjem helt ryddet, og med en plads til alt. Sylvester keder sig ikke, han finder små ting han kan interagere med, pludselig er han væk, han er i gang med at designe er reol.

Selvom der ikke er mange mennesker, så er de her alle sammen, parret der er i gang med at købe ind til fælles hjem, den unge der flytter hjemmefra som er ude og handle med mor, den stilbevidste kvinde, der supplerer lidt til hjemmet og jeg kunne blive ved. I deres store køkkenafdeling sad vel familier ved otte computere sammen med en medarbejder, det var en drømmenes aften i IKEA.

Vi fandt kun lidt, vi selv skulle købe, jeg hader ikke IKEA, det er en oplevelse hver gang, jeg planlægger altid at have god tid når jeg besøger Odense. Det gik hurtigt gennem kassen, jeg valgte scan-selv og selvom fristelserne er mange for billig softice og pølser ved kassen, gik vi i bilen for at køre de ca 60 km tilbage til fæstningsbyen.