En familie på Lupinvej i Fredericia har været udsat for indbrudsforsøg i deres villa. Dette er sket i tidsrummet mellem onsdag aften klokken 22.00 og torsdag formiddag klokken 08.20, hvor man har forsøgt at opbryde et vindue med en skruetrækker.

– Det lykkedes ikke indbrudstyven at komme ind i villaen, men her fredag morgen klokken 07.55 modtog politiet en anmeldelse om, at familien på Lupinvej igen har besøg af en indbrudstyv. Dette gang lykkedes det indbrudstyven at afliste et køkkenvindue og stjæle en pung med få kontanter i, der lå på køkkenbordet, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.