I forbindelse med årets idrætsfest uddelte Fredericia Idrætsfond 120.000 kroner, hvor nogle af pengene blandt andet gik til Emil Deleuran (Fredericia Triathlon Team), der satser på OL i 2020.

Formand for Fredericia Idrætsfond, Nils Skeby, gik på scenen i forbindelse med idrætsfesten, hvor han uddelte 120.000 kroner.

Pengene blev fordelt således:

Emil Deleuran (Fredericia Triathlon Team): 30.000 kr
Delta Swim: 30.000 kr.
BPI Skytteforening: 20.000 kr.
EGIF Rugby: 20.000 kr.
Fredericia Judo og Ju-Jutsu Klub: 10.000 kr.
Proud Lions: 10.000 kr.

I forbindelse med overrækkelsen fra Fredericia Idrætsfond sagde Emil Deleuran:

“Pengene hjælper helt sikkert rigtig meget. Når man er studerende, og samtidig er i en sport uden så mange penge, så er det virkelig kærkommen,” sagde Emil og fortsatte:

“Det giver mig et økonomisk råderum i hverdagen og det gør, at jeg ikke skal gå på kompromis med noget

I forbindelse med netop donationen til Emil blev der sagt, at de skulle bruges på OL-satsningen, og netop OL 2020 er noget der fylder for triatleten.

“Det fylder en del. Kvalifikationsperioden har været i gang i et lille år, så det er i baghovedet. De første stævner i år er fra d. 3. marts og så er jeg ellers i gang frem til oktober-november,” sagde Emil.