Forside Fredericia Idræt i dagtimerne mærker efteråret: Medlemstallet er stigende

Idræt i dagtimerne mærker efteråret: Medlemstallet er stigende

DEL
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Idræt i dagtimerne er kommet godt i gang igen, nu hvor efteråret for alvor har gjort et indtog vejrmæssigt. Vejret får fredericianerne til at benytte sig af tilbuddene hos Idræt i dagtimerne. Det glæder daglig leder, Tony Brazil.

Hvad sker der egentlig ude hos Tony og co.? Det spørgsmål stillede vi på Fredericia AVISENs kontor, og så begav sportsredaktøren sig ud i Fredericia Idrætscenter for at se, om Tony var på pinden – og det var han.

Tony bød på en kop kaffe, og vi tog en snak om, hvad der egentlig sker hos Idræt i dagtimerne for tiden.

”Medlemstallet er stigende igen, så det er positivt. Vi kan specielt måle det på puls og styrke, som er vores største aktivitet. Da vi startede op efter sommerferien, brugte vi hal 4, men nu bliver vi har rykket det til hal 5 og 6 nu for at kunne tage to haller i brug. Instruktøren står midt mellem de to haller. Vi er vel oppe at være omkring de 170 til det, og det stiger fortsat,” siger Tony Brazil.

Sker der ellers noget nyt herude?

”Vi prøver noget, der hedder “blød volley”. Det minder rigtig meget om almindelige volley med de forskelige slag osv., men nettet er lavere og sådan. Det giver mere spil med bolden. D. 24. oktober får vi besøg af en fra Dansk Volleyball Forbund, der kommer og forklarer mere præcist, hvad blød volley er for en størrelse. Mine forhåbninger er at få tidligere spillere til at komme, og også nogen, der ikke turde starte, så der er en form for overgang. Af samme årsag kan man i den ene ende af hallen, når det starter op, spille volley som vi kender det, mens man i anden ende spiller blød volley,” forklarer Tony.

I de varmere tider på året har man set Idræt i dagtimerne rundt omkring i de fredericianske omgivelser. Blandt andet på Østerstrand. Selvom det nu er blevet efterår, er der stadig én udendørsaktivitet.

”Vi har intervalgang om tirsdagen klokken 11:15. Undersøgelser viser, at det er godt for diabetes 2, og da vi samarbejde har et samarbejde med Diabetes Foreningen giver det god mening. Vi har intervalgang året rundt, og håber at få endnu flere med til det,” fortæller Tony.

På Fredericia AVISEN har vi tidligere skrevet om vanegymnastik, og det er et forløb, der starter op igen nu her.

”Vi skal lokke folk til det, uden at det skal være alt for popsmart. Det er et velment og et godt tilbud. Vi er spændte på, hvor mange der kommer, når det starter op,” udtaler Tony, der også har et julearrangement i støbeskeen:

”John Mogensen liveduo komme og spiller. Vi har bestilt loungelokalet. Sidste år var vi 250 til arrangementet, men der er plads til flere i år med det lokale, så vi håber, at der kommer rigtig mange. Det er også min mulighed for at anerkende de frivillige kræfter, og jeg gør meget du at kunne overrække dem noget i den forbindelse, men også verbalt anerkende deres indsats,” lyder det fra Tony Brazil.

https://www.facebook.com/mrhoejer/