Ida Skou Møller nyder, at FHKs 1. divisionsdamer er med i toppen.

Den lokale stregprofil, der lavede to mål i sejren mod Lyngby, ser her tilbage på sejren, der blev på 30-19.

“Det var en solid sikker sejr, og vi byder alle ind, så det var rigtig dejligt,” siger Ida Skou Møller til Fredericia AVISEN og kommer ind på, hvad der grundlagde sejren:”

“Det er klart vores anden halvleg, hvor vi formår at holde dem nede på fire mål i 20 min. vi står godt i forsvaret.”

Med sejren er FHK stadig med i kampen om at komme i top-3, og det er også noget, der er bevidstheden.

“Det er sjovt, vi går efter det. Det er rigtig sjovt at spille i Fredericia for tiden. Der er rigtig mange der byder ind, og det er dejligt at være med i toppen,” udtaler Ida Skou Møller og fortsætter:

“Vi har stadig Skanderborg og SønderjyskE, som er svære modstandere. Vi vil gerne med hvor det er sjovt, men vi må se, hvor vi er, når sæsonen er slut.”

Kampen blev spillet i hal 2 grundet vandskaden i thansen.dk Arena.

“Det giver noget helt andet. Fed stemning og tæt på tilskuerne, det var dejligt,” lyder ordene fra Ida Skou Møller.