I en skrivelse, der er sendt ud til eleverne på IBC, fremgår det at flere elever er sendt hjem af præventive hensyn.

Tidligere i dag skrev Fredericia AVISEN, at en enkelt elev er blevet sendt hjem fra IBC, men nu er flere elever blevet sendt hjem.

Fredericia AVISEN er kommet i besiddelse af en besked, som campusleder Jakob Lund har sendt ud. Den ser ud som følger:

Kære alle,

I må meget gerne dele denne besked med forældre eller pårørende, såfremt de er interesserede. Vi får i disse dage mange henvendelser vedrørende corona, både på telefon, mail og personligt. I er meget velkomne til at kontakte os, og vi bistår gerne med svar på de spørgsmål I har. Her følger en generel information, som svarer på mange af de spørgsmål vi får. Vi har pt. ikke tilfælde af corona på IBC. Hverken i Fredericia, Kolding eller Aabenraa.

Vi har sendt enkelte elever hjem, men udelukkende af præventive hensyn ligesom enkelte elever er hjemme med deres forældre, som er i karantæne. Vi går forsigtigt til værks, og det betyder at der sandsynligvis vil være flere elever, som sendes hjem i få dage, indtil det er afklaret, om de udgør en smitterisiko for andre elever.

Vi følger sundhedsstyrelsens anbefalinger stringent, ligesom vi er i jævnlig kontakt med dem i forbindelse med uafklarede spørgsmål. Vi er ikke selv specialister på området, og det er derfor vigtigt at både vi, I og alle i jeres omgangskreds følger anbefalingerne og de anvisninger, vi får fra myndighederne. Skulle vi få et tilfælde af corona vil I blive orienteret, og sundhedsmyndighederne vil tage stilling til, hvad der skal ske.

Der har andre steder i landet været tilfælde af skolelukninger eller hele klasser i karantæne. Den del er vi også forberedt på, og undervisningen vil i det store hele kunne fortsætte som fjernundervisning i den nødvendige periode. Vi håber dog på, at det ikke bliver nødvendigt.

Vh Jakob

Fravær fjernes

For at mindske risikoen for smitning og evt. spredning af coronavirussen tages der forbehold i den offentlige transportsektor, hvor der nu kommer færre passagerer med end normalt.

Skulle man som elev på IBC, som følge af det, komme for sent til undervisningen, får man ikke fravær.

Campusleder Jacob Lund har oplyst følgende til skolens elever:

Kære alle

Sydtrafik har meddelt os at de selvfølgelig følger henstillingen om at pladsen ikke må blive for trang i den offentlige trafik ligesom at myldretrafikken skal spredes.

Det betyder at Sydtrafik indfører restriktioner på hvor mange passagerer der kan være i den enkelte bus, og det kan i enkelte tilfælde betyde at nogle af jer kan blive nødt til at tage den næste bus hvis den bus I skal med, er fyldt.

Hvis I pga. en overfyldt bus først kan komme med den næste og derfor kommer for sent til undervisningen, skal I sige det til den lærer I har når I kommer. I vil så ikke få fravær. Hvis I tænker at den bus I skal køre med, plejer at være meget fyldt om morgenen, er det værd for jer at overveje at tage en tidligere bus for også på den måde at nedbringe smittefaren.

Vh Jakob

Følg
Notikation om
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Jens Gamauf
Jens Gamauf
7 måneder siden

Blot til info er skrivelsen rettet mod hele IBC fordelt på fem adresser i tre byer, og dermed er Jakobs tidligere kommentar vedr. Fredericia korrekt. Vh, Jens Gamauf, direktør, IBC