Især over den sydlige del starter også torsdagen ud med en del skyer, men solen vil dog efterhånden komme igennem skyerne, så der kommer nogen eller en del sol flere steder.

Nordjylland får igen en del sol det meste af dagen, og her kan temp. snige sig op omkring 25 grader, men ellers vil temp. ligge på 18 til 23 grader.

De næste dages vejr er lidt af en klassiker, vi har et højtryk over De Britiske Øer, og det breder sig efterhånden mod nord op til Norskehavet. Mellem højtrykket og flere lavtryk over Nordskandinavien, er vi kommet ind i en lidt køligere og mere tør luft, der strømmer ned over Danmark fra nordvest.

Med vest og nordvestenvinden, dannes der skyer over Nordsøen, der strømmer frit ind over især de vestlige og sydlige dele, men de norske fjelde tørrer luften ud. Derfor kommer der mest sol og varme i de nordlige egne, men drejer vinden kortvarigt mere ned i vest, kan der også komme skyer i Nordjylland, og det kan ske natten til fredag.

Pas på med åben ild i naturen., for sol og vind tørrer jorden ud, tørkeindekset er ret højt, og der kommer først regn af betydning i løbet af søndagen.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer