Seniorhuset I.P. Schmidt har lukket alle deres aktiviteter ned. Det eneste, der stadig holder åbent, er deres café. Det bekræfter I.P. Schmidts aktivitetsleder, Sussie Enghøj.

Grundet den nuværende Covid-19 situation i Fredericia Kommune har Seniorhuset I.P. Schmidt valgt at lukke alle deres aktiviteter ned.

»Vi har valgt at lukke alle sociale aktivteter ned frem til den 4. oktober, men vores cafeteria holder stadig åbent hverdag fra klokken 11:00 – 13:00. Årsagen til, at den stadig kan holde åbent er vi har god bemanding af personale og vi kan stå på mål for, at afstandskrav mv. overholdes til punkt og prikke,« siger Sussie Enghøj til AVISEN.

Foreløbigt er alle sociale aktiviteter lukket i Seniorhuset I.P Schmidt. (Foto: AVISEN)

Der er et væld af aktiviteter på på I.P. Schmidt. Der er alt lige fra aktiviteter en bridgeklub til en frimærkeklub.

»I højsæsonen har vi ugentlig 50-60 aktivteter, og den sæson kører fra september og frem til omkring april. Det svarer til, at man spiller i en håndboldklub sæsonmæssigt,« forklarer Sussie Enghøj.

Foreløbigt har Seniorhuset I.P. Schmidt valgt at lukke de sociale aktiviteter frem til d. 4. oktober, men Sussie Enghøj vil ikke udelukke, at der kan gå længere tid inden man åbner op igen, da man følger Covid-19 situationen i forhold til hvornår det igen er forsvarligt at åbne. ■

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer