Narren er som gøgler eller joker kendt for sit frisprog. En person der har ret til offentligt “at bringe til Torvs”, hvad andre ikke ustraffet må ytre sig om.

Ja, jeg er Hofnarren og vil indimellem skrive om hvad der sker i Fredericia.

Ja, jeg er her endnu, men ventende på, at der sker noget.

Ikke mange har opdaget, at der er valgt nye ind i det nye byråd, de lader vente på sig. Og dog nu er jeg ikke retfærdig for ”tudeprinsen” Tommy R. Nielsen gør sig med mange betragtninger om, hvad em whistleblower kan bruges til.  Så tag dig i agt pårørende. De pårørende skal nemlig på vegne af, hvem som helst, muligvis en kollega, melde ham eller hende til den ordning. Altså hvis din mand er et skvat og ikke selv tør, så kan konen melde det, han ved, til whistlebloweren. Det lyder som noget fandt sted i det tidligere Østtyskland. Tænk over den.

Så er der stor interesse for, hvorfor Yelva Jensen har forladt kommunen, mit gæt er at hun har fundet drømmejobbet eller fordi Fredericia Kommune roder. Gæt selv, dine forslag kan indsendes til Fredericia Avisen.

Nå, men jeg skal tilbage til overskriften for politikerne er bekymret, nogle mere end andre og andre igen er slet ikke bekymret, de overlader bare det hele til politiet, men kan man det? Først var det DF, så kom V med i koret og nu pipper NB med, men fælles for de bekymrede er, at de ikke stiller noget i udsigt, andet den sædvanlige redegørelse, og så ved de fleste af os, hvad der sker, nemlig ingenting som i absolut ingenting, men bekymrede er de, det siger de selv. Men pippe, det kan alle politikere.

Nu til noget helt nyt, stort stort nummer

Kom med dine visioner for Fredericia og borgmesteren lover, at gemme og glemme dem.

Borgmesteren slår sig op på, at du og jeg skal give vores mening til at kende og byen vil udvikle sig, naturligvis i hans retning.

Alt andet ville aldrig ske.

For tro ikke, at en borger er klogere end byens vise byråd, men der må fortsat være plads i kælderen og så kan det ligge der og bare lige som i de foregående nye visionære byrådsperioder.

Ups, jeg havde nær glemt en der er meget stille i øjeblikket. Det er vores alle samens Cecillie Roed. Jeg har lyttet mig frem til, at det har noget med en Hr. Putin at gøre, det er ikke så sjovt at være medlem af de tidligere kommunister, der godt nok er forklædte som Enhedslisten.

Jeg pakker min madkasse

I øjeblikket hersker der noget uklarhed over, hvem der skal fyres nu, ups naturligvis ikke.

Der er uklarhed over hvem der har sagt hvad, hvorfor og vides ikke i forhold til eleveres mulighed for at komme på lejrskole.

Mens politikerne finder ud af hvad, hvem, hvorfor og vides ikke skynder direktøren sig at pakke sin madkasse og flytte område.

Nej, børn var ikke noget for hende.

Hvem er syndebukken her, jeg ved det ikke, men har jeg mine bange anelser, jeg hører jo et eller andet.

Tomme tønder buldrer derudaf

Det bliver så spændende at se, hvilke nye tiltag de ledige i Fredericia så skal udsættes for, med en placering i 90erne, er der jo et stykke arbejde der skal gøre.

Jeg har læst et par byrådsmedlemmer give udtryk for, hvor de synes Fredericia skal ligge, men deres løsning kunne jeg se efter i vejviseren.

Godt nok påstår den konservative Kirsten H. Nielsen, at ”vi ved”, hvad der virker, ja, men så sæt i gang, men det var nok bare floskler, for jeg har ikke læst noget endnu om det, der skulle virke.