Fredericia døgnrapport

Her på Fredericia AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på fredericiaavisen.dk for de nyeste krimihistorier.

Arno Rindal Petersen fra Patruljecenter Syd stod for dagens pressebriefing, og han kunne berette om flere sager fra Fredericia.

Mellem onsdag klokken 16:00 og frem til lørdag klokken 14:00 har der været forsøg på indbrud på Dalgårdsvænget. Man har forsøgt at opbryde en næsten ny terassedør, formentlig med en skruetrækker. Man kan se mærker på døren, men der er ikke kommet nogen ind.

Lørdag klokken 18:43 blev en 20-årig fredericianer bragt til standsning i Oldenborggade. Det viste sig, at han ikke havde kørekort, og derfor sigtes han for kørsel uden førerret.

Søndag klokken 03:55 fik en person stjålet sin pung og mobiltelefon på Øster Voldgade ved Østerstrand. Hvordan tyveriet præcist er sket fremgår ikke af døgnrapporten. Forudrettede anmeldte det, og gav politiet et signalement, og efter nogen tids søgen fandt de en 41-årig mand fra Hamborg, der havde effekterne på sig, og han sigtes derfor for tyveriet.

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

Leave a Reply