Tak til performanceholdet fra Kirstinebjergskolen – Fredericia Musicalteater og Den Kreative Skole. Hvilken oplevelse! Jeg blev glad indeni. Derfor 6 ankre. Sært? Næh, der er håb for fremtiden i musicalbyen Fredericia.

Sekunderne før:

”Det er nu. Alt det, vi har arbejdet på længe skal leveres nu. De sidder ”derude”. Dem jeg elsker – min familie, ja, dem. der elsker mig og vil mig det bedste. Jeg er nervøs og spændt. Min nu skal jeg vise dem…”

Enhver, der som barn, ung eller voksen kan huske, hvilke følelser man er fuld af inden en forestilling/koncert, ved, hvordan eleverne har haft det lige op til premieren af Annie jr. Men kære smukke unge mennesker: I og jeres familier kan være stolte af, hvad I præsterede i denne musical. Det var dog imponerende. Tænk, hvor mange I har gjort glade – noget at se op til for jeres søskende – og de andre elever.

En lang musical med mange replikker og sange og ikke helt let musik. Og det var da forbløffende, hvor gode I er til at bevæge jer på en scene.

Foto: AVISEN

Handlingen

Handlingen foregår i USA i 1933 under Den Store Depression. I New York: ”the city that never sleeps”. – Der er sandelig ingen medvirkende her, der er kommet sovende til noget! – Annie – en altid optimistisk og praktisk anlagt pige på 11 år – bliver udvalgt blandt de forældreløse piger på børnehjemmet til at tilbringe julen hos mangemilliardæren mr. Warbucks. Han bliver så betaget af Annie, at han vil adoptere hende. Annie vil gerne finde sine rigtige forældre, og det lover mr. Warbucks at hjælpe med – sammen med FBI og præsident Roosevelt (Vidste ikke, at min superdygtige gamle elev blev præsident i USA! Men det er der jo så mange ”sære”, der er blevet! – Hø hø.) Annies pludselige held modarbejdes dog af Annies værste plageånd, forstanderinden på børnehjemmet og dennes bror. – Da jeg efter forestillingen spurgte mit barnebarn, hvad der var det bedste: ”at de dumme blev afsløret”. God pige! Har jo levet sig ind i historien, og ikke som med mit voksenblik.

Alle har sit værd

Annie, spillet af scenevante Naomi Victoria Sacara-Gulløv, er den eneste jeg vil tillade mig at nævne ved navn. Hun spillede med ro, sikkerhed og overskud. Naturligvis med en erfaring fra tidligere på de store scener. Jeg så hende i ”Prinsen fra Egypten” på Det Kongelige Teater. Hun har for mig en musicalstemme. Altså en stemme, der banker igennem: klar, tydelig og ren.

Foto: AVISEN

Flere burde nævnes ved navn, men der er så mange fremragende præstationer fra så mange af jer, at denne anmeldelse vil blive for lang.

Desuden har alle en væsentlig rolle – bag, under og på scenen. Alle skal præstere for helheden. Som i et strikketøj: Hvis bare én maske løber, er ligesom helheden spoleret. Men heldigvis er alle nu om dage nævnt i det flerfarvede program på glittet papir med jeres usminkede kontrafej.

Desuden har man også headset-mikrofoner, som muliggør, at publikum kan høre alt tydeligt, både tale og sang.

Så mange talenter

Hvilken ro og hvilket overskud I leverede. I artikulerede og sang glimrende. Nervøsitet kan jo gøre, man japper replikkerne for hurtigt af. Men I må have fået opbygget en tryghed, så I hvilede jer i jer selv på scenen! Ikke uden træning og støtte. Men hvor synger I dog godt og rent!

Så er der dog lige problemet med manglende drengene – igen. Det har nok noget med alderen at gøre. Drenge og mænd er jo altid lidt bagefter… Vi tør og kan først senere. Underligt. Det må da være interessant at opleve pigerne på sådan et hold. Som at komme som mand på ”sygeplejeskolen”!

Men I piger, der havde en manderolle, havde netop den rette kække mandlige attitude – meget troværdigt.

Foto: AVISEN

Gode voksne

De unge mennesker kunne ikke have klaret det her uden dedikerede og ambitiøse voksne. Hvor sammenhold og fællesskab også var/er et væsentligt fokus. I er nok faldet i søvn med et stort smil. Et veludført arbejde, som man lever på i mange år.

Når alle husker tilbage, er det sådan en fælles oplevelse, man vil huske tilbage på resten af livet!

Gåsehud

Annie og hendes venner realiserede et håb for i morgen.

Det vil I alle også gøre.

”I morgen – i morgen..”  Gåsehud!