Det er ikke gået nogens næse forbi, at Corona-virus har sat Danmark på den anden ende. Samfundet er lukket ned. Helt ned. Kun de absolut mest nødvendige arbejdsfunktioner opretholdes – alle andre skal fortsætte deres arbejde hjemmefra, alle studerende, skoleelever og børn i institutioner er sendt hjem. Det er et voldsomt tiltag, men et uundgåeligt tiltag, hvis Corona skal stoppes – og det skal det.

Samfundet er under pres. Et helt enormt pres, faktisk. Selvom mange forsøger at dysse vigtigheden af at inddæmme virussen ned, så er det altså fakta, at der er tale om en regulær sundhedskrise for Danmark. Mange er smittet. Rigtig mange. Der er så mange smittede, at man er stoppet med at teste de der kun har milde symptomer – og derfor kan vi ikke længere regne med de tal der kommer frem.

Det er derfor også nødvendigt med en leder der kan mane til ro, samtidig med at vigtigheden af situationen understreges. Jeg har de seneste dage set mange opslag på facebook og andre sociale medier, hvor folk skriver noget i stil med, at ‘jeg er ikke enig i hendes politik, men jeg synes hun er en god leder i denne tid’ rettet mod Statsminister Mette Frederiksen.

Har hun handlet for sent? Det vil flere nok sige – og især her i bagklogskabens ulideligt klare lys. Det skal heller ikke være en hemmelighed, at vi på redaktionen ikke gennem hele forløbet har været lige enige om hvor stor en udfordring COVID-19 egentlig er for samfundet. Det er vi blevet nu. For det er en enorm udfordring. Men jeg vil i dette for så vidt ikke konkludere på om der blev handlet i tide.

Dagligt har vi set pressemøder. Minister efter minister har fortalt om foranstaltninger på deres respektive område, så danskerne har været informerede. Og det er det der kendetegner god ledelse i en situation som denne: Information. Vi har brug for information. Information er det der får os til at anerkende nødvendigheden af tiltag. Information er det der får os til at ændre adfærd. Måske. For mange ændrer ikke adfærd. Knapt havde Statsministeren lukket det offentlige Danmark ned og frarådet forsamlinger på mere end 100 mennesker før et par hundrede stimlede sammen i alle tilgængelige supermarkeder og købte toiletpapir som skulle de være spærret inde resten af året. Det fik Fødevareminister Mogens Jensen til at true med anti-hamstringstiltag fra centralt hold. Det burde ikke være nødvendigt – men når folk ikke forstår alvoren, så kan det være nødvendigt.

Det leder mig igen tilbage til Mette Frederiksen som leder. Hun har taget den sværeste beslutning i nyere dansk politik. Danmark er de facto lukket ned. Kun de mest nødvendige funktioner er opretholdt – og så de forretninger der kæmper for deres levebrød. Den analyse skal I nok få på et senere tidspunkt. Hun stillede sig op på et pressemøde. Med behørig afstand til sine kollegaer i kriseberedskabet på hver side. Hun fortalte med konsekvente ord, men i en tone så der ikke skulle skabes frygt. 

Hun stod som en leder. En leder med ansvar. Hun har gjort det, som læger kalder nødvendigt. Og vi skal lytte til dem der ved noget.

Det er også derfor, at denne analyse af lederskab i den politiske ledelse ikke kun skal handle om Statsministeren. Hun er blevet valgt på folkelighed og lederskab. Hun skal være en god leder. Ellers har hun fejlet. 

Skriv et svar