Forside Danmark I fodsporene på en folkevalgt

I fodsporene på en folkevalgt

DEL
susanne
Foto: Thomas Lægaard - Fredericia AVISEN

Fredericia AVISEN fik en unik mulighed for at følge det lokale byrådsmedlem, Viceborgmester og Folketingsmedlem, Susanne Eilersen til Folketingets åbning.

Ideen opstod for et stykke tid siden, og i dag blev det så muligt at følge Susanne Eilersen til Folketingets åbning i landets hovedstad på det historiske Christiansborg.

Susanne havde kaldt til afgang 05.22 fra landets knudepunkt, Fredericia Banegård. En lang og spændende dag ventede Kulturredaktøren.

Jeg møder Susanne på perronen. Hun har to tasker og en lille kuffert med. Hun har en lang dag foran sig og bliver i København et par dage, så kufferten har tøj og sko med.

susanne
Lyntog til København afgang 05.22. Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

En togtur er en god anledning for samtale, Susanne er nem at snakke med. Vi runder flere emner, som ikke har det fjerneste med politik at gøre og vi finder ud af, at vi begge er opvokset på Djursland. Kærligheden til Djursland får os til at vende den butiksdød og forandring udkantsområderne gennemgår. Susanne virker ikke særlig påvirket af alt den postyr, der er omkring Folketingets åbning. Susanne briefer mig i, hvad jeg kan og ikke kan deltage i løbet af dagen.

Vi har nogle gode samtaler og på turen stiger Susannes kollega Jens Henrik Thulesen Dahl på toget. Han mangler en oplader til sin iPad, men hverken jeg eller Susanne har en. Susanne fortæller, at hun har en oplader i Fredericia og en i sin lejlighed i København, denne form for orden, vender vi tilbage til senere. Turen er gået hurtigt i godt selskab med Susanne. Vi rammer Hovedbanegården 07.08 – det er normalt det tidspunkt, hvor jeg plejer at stå op. For Susanne er det ikke uvant at køre tog gennem landsskabet i mørket, for at nå frem til Christiansborg.

susanne
Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Turen går videre i hyrevogn, vi deler den med Jens Henrik. Der er en del trafikal kaos foran Christiansborg på grund af ombygning, så vi stiger praktisk talt ud på en cykelsti.

susanne
Indgangen til Christiansborg er under ombygning. Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Både Susanne og Jens Henrik møder tidligt ind, Susanne hader at komme for sent. Foran indgangen er man først ved at gøre klar til demokratiets festdag, så tidligt har den velforberedte lokale politiker valgt at møde ind.

susanne
Klargøring af hovedindgangen. Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Senere vil den røde løber være rullet ud og kameraer vil optage og klipse løs, når Kongefamilien ankommer. Vi er meget tidligt på den og det er faktisk Susanne, der med sit adgangskort lukker os og et par kollegaer ind i den ikoniske bygning. Snart vil der være vagter overalt.

Susanne kender bygningen særdeles godt efter fire år på Borgen, som Christiansborg også kaldes i folkemunde. Jeg følger efter Susanne og gentleman som jeg er, bærer jeg hendes kuffert. Vi kommer forbi mange steder, som jeg kender fra tv. Da vi kommer til måske Danmarks mest kendte trappe, må jeg stoppe op. Det giver et historisk vingesus at stå der, hvor flere statsministre har triumferet. For Susanne er det blot vejen til sit kontor.

susanne
Susanne på den velkendte trappe på Christiansborg. Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Vi ankommer til Susannes kontor, vi er faktisk mødt ind før hendes sekretær. Susanne tænder for sit tv og det er en syrrealistisk oplevelse, på skærmen kører TV2News. De sender kun fra Christiansborg. På skærmen kan vi følge, at Christiansborg vågner op, mens vi er herinde.

susanne
Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

En af grundende til, at vi tog så tidligt af sted var, at Susanne skulle deltage i en seance på P4, hvor hun skulle debattere kort med et par politiske modstandere. I Landstingsalen har P4 alle deres lokalstationer linet op, og P4 Trekanten havde Susanne i et kort spot, der handlede lidt om sundhed og så det meget omdiskuterede håndtryk.

susanne
Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Inden Susanne skal deltage i de kirkelige traditionelle højtider i gudstjenesten i Holmens Kirke får vi en snak om arbejdsmoral og det at skulle benytte sit hjem og lejligheden, der er stillet til rådighed i København. Når Susanne er i København arbejder hun ofte længere på Christiansborg, så kan der også samtidigt arbejdes på hvervet i byrådet. Jeg har hurtigt spottet, at Susanne godt kan lide struktur og planlægning. Hun nedkæmper sine indbakke af mails og fortæller, at alle de praktiske ting som makeup, opladere, håndklæder osv. er der dobbelt af. Så er det kun tøjet hun fragter mellem hjemmet i Fredericia og det midlertidige hjem i København.

Jeg snakker med med Susanne på video efter oplevelserne, som vi er nået til nu.

Mens Susanne er i Holmens Kirke, bliver jeg af sekretærerne ført over til tilhørerpladserne på balkonen i Folketingssalen.

Jane Heitmann (V) har overtaget Susannes plads efter ombygning i salen, og en trend hos politikerne er billeder og selfies i salen. Jeg spotter Susanne, der foreviger Janes øjeblik på den nye plads. Det er desværre det sidste, jeg ser til Susanne i salen, da hun sidder uden for min kameravinkel. Mens jeg sidder og venter, spotter jeg Susannes obligatoriske billede af hendes nye plads på hendes Facebook profil.

susanne
Susanne Eilersen på sin nye plads i folketinget. Foto: Mette Dencker

Men der er rigeligt at se på, der er journalister og kameraer overalt i salen.

susanne
Presse kaos i folketinget. Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Flere af mine naboer på tilhørerpladserne er kommet for noget andet end politikerne; der er store royalister omkring mig. De kigger stift mod de tomme pladser på balkonen. Men de venter på de royale, følger de med i tv-udsendelser på deres smartphones.

sussanne
Kongefamilien. Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Efter Kongefamiliens ankomst og den stående gestus fra alle i salen og tilhørerpladserne, kunne vi høre de korte formaliter fra først Bertel Haarder (som længstsiddende medlem), så Pia Kjærsgaard (Formand) og så kom åbningstalen fra Statsminister Lars Løkke Rasmussen.

susanne
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Efter åbningen møder jeg Susanne igen. Vi får frokost sammen med hendes partifæller. Vi laver endnu en video, som du kan se her.

Selvom dagen har været lang, så er Susanne langtfra færdig med at arbejde, vi går tilbage til hendes kontor, hvor hun besvarer mails og jeg skriver på denne artikel. Vi drikker kaffe, og så skal de første forhandlinger allerede i gang. Jeg benytter lejligheden til at komme med i Finansministeriet, hvor Susanne skal til møde hos Simon Emil Ammizbøll-Bille.

Jeg tager et billede og forlader Susanne, som kørte fra Fredericia klokken 05.22 i morges, hun er tilbage fra mødet cirka 12 timer efter, at vi forlod fæstningsbyen. Det har været en lang dag på Christiansborg. Jeg går gennem Kongens København, mens jeg fordøjer de mange indtryk fra Folketingets åbning, Susanne bliver i sin lejlighed i hovedstaden.

https://www.facebook.com/mrhoejer/

DEL