Efter en midlertidig pause som følge af de nye afgiftsændringer er det igen muligt at privatlease hele Hyundais modelprogram. Dette gælder lige fra den rummelige i10, til den nye BAYON eller Årets Bil i 2022 – den populære elbil IONIQ 5. Disse og mange andre kan prøvekøres hos Hyundai Fredericia, Vejlevej 52, 7000 Fredericia.

Nu bliver det igen muligt at privatlease hele Hyundais modelprogram, der har været på pause som følge af afgiftsændringer, og priserne er særdeles konkurrencedygtige, uanset om man ønsker en kompakt bil, en stor og rummelig SUV eller en elbil.

Og det glæder Annegrethe Skovby, der er pressechef for Hyundai Danmark:

– Vi oplever en stor interesse for privatleasing, da mange efterspørger den tryghed og forudsigelighed, som de fleksible ordninger giver, siger hun og fortsætter:

– Mange har stor glæde af at privatlease for at afprøve, om en elbil f.eks. er det rigtige valg, eller hvis man ønsker at skifte bil oftere.

Fleksible løsninger
Hyundais privatleasingprogram er fleksibelt opbygget, så man efter behov kan vælge mellem en lav månedlig ydelse og en lidt højere udbetaling eller en lav udbetaling og lidt højere månedlig ydelse på de fleste af modellerne. Og det er der en helt bestemt grund til, forklarer Annegrethe Skovby:

– Vi ved, at fleksibilitet er et vigtigt parameter i danskernes hverdag, og derfor er det også et afgørende hensyn for os. Børnefamilier, pensionister, singler og par kan have forskellige økonomiske overvejelser, og derfor vil vi gerne sikre kunderne flere forskellige løsninger, siger hun.

Stort privatleasingkatalog
Det er en stor beslutning at købe ny bil, og økonomien kan være svær at gennemskue. Derfor får flere og flere øjnene op for fordelene ved privatleasing, hvor man ved præcis, hvad bilen koster hver måned, og nu er Hyundai klar med et omfattende modelprogram på privatleasing til ganske favorable priser.

Blandt andet kan man privatlease den populære Hyundai i10 fra blot 1.995 kr. om måneden med kun 5.995 kr. i udbetaling. IONIQ 5, der med sin rummelighed, flotte design og lynhurtige opladning er kåret som Årets Bil i Danmark, kan privatleases for blot 3.995 kr. om måneden med 9.995 kr. i udbetaling eller 3.295 kr. om måneden og en udbetaling på 29.995 kr.

Vil man gerne sidde højere, får man med TUCSON rigtig meget bil for pengene. Meget udstyr, anseelig motorkraft og overdådige pladsforhold. Den månedlig ydelse starter fra 3.995 kr. om måneden med en udbetaling på 14.995 kr. SANTA FE, som er Hyundais største og mest luksuriøse SUV med plads til 7 personer,
starter fra 6.295 kr. om måneden med en udbetaling på 29.995 kr., og det er vel at mærke den veludstyrede plug-in hybrid.

De nævnte priser tager udgangspunkt i en leasingperiode på 36 mdr. med 15.000 km/årligt.