Fredericia Byråd har med Demokrati- og Borgerudvalget i spidsen lanceret en borgerinddragelseskampagne, hvor fredericianerne kan give deres bud på hvordan fremtiden skal se ud for Fredericia Teater. Tidligere har de delt postkort ud i gågaden, men “alle skal have chancen for at blive hørt”, lyder det fra de af udvalgets medlemmer, der derfor tog postkortene under armen og tog til Pjedsted og Trelde Næs.

“Vi har ét klart mål, som vi gerne vil have opfyldt: At folk fortæller os deres ærlige mening. Jeg kan forstå, at nogen sår tvivl om hvorvidt vi gerne vil bredt ud. Der er for mig at se ingen grund til tvivl, vi vil gerne møde alle borgerne. For os er det meget vigtigt at inddrage landsbyerne, for de er en stor del af Fredericia. Vi vil som udvalg gerne bredt ud, både i midtbyen, men også ude i vores landsbyer”, forklarer Næstformand for Borger- og Demokratiudvalget, Anette Hyre-Jensen.

“Lise (Nielson, red.) og jeg var også rundt i landsbyerne i forbindelse med de Corona-postkort vi lavede. Her oplevede vi, at folk virkelig sætter pris på når vi kommer ud. Vi har mødt flere, der sagde at politikerne aldrig kommer ud til landsbyerne. Vi mødte blandt andet et bådlaug i Bøgeskov, der var meget taknemmelige for at vi kom ud, og at vi gav os tiden til at lytte til dem”, fortsætter Hyre.

“Vi vælger at køre herud fordi det er mega hyggeligt at komme ud. Herude i Pjedsted mødte vi Søren, der er en meget engageret borger både i sit lokalsamfund og i byen som helhed. Ham havde vi ikke mødt, hvis ikke vi var kommet udenfor Fredericias midtby. Normalt ville vi jo på det her tidspunkt have holdt møder med alle lokalforeningerne, men det har Corona sat en stopper for. Derfor måtte vi tænke ud af boksen og finde en anden måde at få folk i tale”, siger medlem af Demokrati- og Borgerudvalget.

Annonce

“Det er super fedt at der er så meget engagement omkring den her kampagne. Der er meget positive tanker, det er primært størrelsen og målsætningen der er forskellene. Der er alt fra det lille teater til verdensmesteren. Der tænker jeg at der må være en løsning for, at alle kan få lov at se verdensklasse teater. Selv var jeg blandt andet inde for at se generalprøverne, det er lidt billigere – og virkelig også fedt”, forklarer Lise og fortsætter:

“Det kan ikke hjælpe at sige, at det ikke må koste noget. Når vi skal tale om det i budgettet skal vi finde ud af hvad der må koste, for der koster noget. Så synes jeg også det er fedt med de lokale der har slået sig ned her. Mange af de ansatte vil rigtig gerne være med”.

“Alle kan sikre sig en stemme i det samlede billede ved at deltage her. Det er vigtigt – især hvis man er bange for at noget bestemt skal ske. Alt bliver modtaget med kyshånd”, lyder det afslutningsvist fra Anette Hyre-Jensen, næstformand for Borger- og Demokratiudvalget.

Følg
Notikation om
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Søren
Søren
2 måneder siden

Man kunne starte med at tage ansvar for de mange millioner man uden at blinke har kastet efter teateret tidligere. Starte med at undersøge hva der gik galt.

Jeg er direkte harm over hvor lidt ansvarsfølelse man tilsyneladende har i forhold til det faktum, at man har kastet millioner af Fredericianernes penge efter noget man ikke kendte sundhedstilstanden på.

Man lever i en drømmeverden. I stedet for at bruge så meget tid på et teater så kunne det klæde byrådet, at bruge tiden på at skabe de bedste forhold for vores ældre, sygdomsforebyggende, arbejdsløse, familier med handicap osv.

Hvis Fredericia skal være for alle så er det ikke et teater man skal bruge alt sin tid på.

Men her ser vi et klart billede på hvad byråd og især disse to medlemmer prioriterer deres energi på.