Verden bugner af sportsudbud, og folk over hele kloden har på et eller andet tidspunkt stiftet bekendtskab med en eller anden sportsgren. Visse sportsgrene er næsten universelle og forekommer evigt populære på kryds af kulturer og generationer. Fodbold er i den sammenhæng et godt eksempel på en slags verdenssportsgren, som alle dyrker og elsker. Men tager man et kig på andre sportsgrene, så forekommer visse af dem at være mere regionsbestemte. I USA elsker man baseball mere end noget andet sted i verden, og for Skandinaviens vedkommende må håndbold siges at være et særligt sportsvaremærke, som man ikke rigtigt ser på samme måde andre steder. Men hvordan kan det være, og hvorfor er håndbold bare så ekstremt populært i Skandinavien?

Håndbold stammer fra Skandinavien

Måske skal den absolut største årsag til håndboldens popularitet findes i det faktum, at vi selv har skabt sportsgrenen. Vi skal helt tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor en skoleansat ved navn R.N. Ernst efter sigende skulle have opfundet spillet på en skole i Nyborg. Spillet udbredtes på kort tid til de andre skoler i Danmark, og det blev herefter en reel sportsgren på højde med fodbold og cricket. Sidenhen har håndbold gået sin sejrsgang verden over og spilles nu af nationer lige fra Kina til Angola og fra Argentina til Indien. At håndbold er voldsomt populært og forbliver voldsomt populært herhjemme, skyldes fremfor alt, at vi har holdt de stolte håndboldtraditioner i hævd. I dag spilles håndbold fortsat i alle større eller mindre danske byer lige fra Fredericia til København og fra Skagen til Gedser.

Det er en dynamisk sportsgren som gør sig godt som betting-objekt

Vi elsker sportsvæddemål i Skandinavien. Både danskere, svenskere og nordmænd spiller hver dag store mængder penge på diverse sportsgrene verden over. Vi benytter os af nyttige sportsbetting-sites fx i Sverige på sider som Sportal.se, der yder hjælp og rådgivning til online spillere, så de kan få info om gode tips og store bonusser. Fodbold er naturligvis en af de mest spillede sportsgrene i betting-verden, men i Skandinavien kommer håndbold lige efter. Vi elsker nemlig den ekstreme dynamik, som håndboldspillet indeholder, og som netop også sætter sit aftryk i sportsvæddemål på selvsamme sportsgren. Der er altid et angreb i gang, og det er en målrig sportsgren, som derfor kan tilbyde mange løbende over/under målspil og lignende.

Håndbold er populært fordi vi er mestre i det

En ting er, at vi har skabt håndbold selv. Det i sig selv gør sportsgrenen populær herhjemme såvel som i resten af Skandinavien. Men en anden ting er, at vi er gode til det, og at vi har været det længe. Vores stolte håndboldtraditioner har løbet i årene i generationer, og vi har åbenbart formået at finpudse teknikken og styrken i en sådan grad, at vi er forblevet de ukronede konger og dronninger af håndbold. Hvis ikke det lige har været Danmark, som har styret i perioder, så har Norge været bannerførende på verdensplan såvel som svenskerne. Af samme årsag går bølgerne også ekstra højt, når to af de skandinaviske lande støder sammen i en turnering. Eksempelvis skete dette i bronzekampen mellem Norge og Sveriges kvindelandshold i det nyligt overståede OL.

Håndbold samler hele Skandinavien på tværs af køn

Et andet ekstremt vigtigt aspekt ved håndbolds popularitet i Skandinavien skal ses i det faktum, at det stort set altid har været en sportsgren, som er blevet dyrket ligeligt mellem mænd og kvinder. Hvor fodbold alle dage har været stordomineret af drenge og mænd, er piger og kvinder i langt højere grad kommet til orde i håndboldverden. Det er en sportsgren, hvor også mænd finder stor glæde og spænding i at følge de nordiske kvinders landskampe. Man finder næsten ikke en sportsgren med større ligestilling end håndbold i Skandinavien. Sportsgrenen nydes ligeligt på samme høje og store niveau af både danske, svenske og norske mænd såvel som danske, svenske og norske kvinder.

Det kolde skandinaviske vejr er lig med halsport

En vigtig årsag til opfindelsen og ‘vedligeholdelsen’ af håndbold i Skandinavien skal ses i lyset af vores klima. I Skandinavien forsvinder lyset i takt med varmegraderne, når efteråret og vinteren sætter ind. De lange, mørke og kolde måneder fra oktober til marts indgyder især til sportsgrene, der kan afvikles i haller langt væk fra sne, sjap, is, blæst og regn. I den forbindelse har håndbold haft gunstige forhold for at kunne trives i vinterperioderne, når alle andre udendørssportsgrene har måttet holde pause. Af samme årsag er sportsgrene som badminton og ishockey også populære i Skandinavien.

Skriv en kommentar