Fredericia AVISEN følger med på de sociale medier, sidst var det delingen af et æg på Instagram, som nu i skrivende stund har nået næsten 70 millioner likes, nu er det så et twitteropslag omkring et X som fylder mange sociale medier.

Vi lever i en verden, hvor en større gruppe mennesker konstant føler sig krænkede, vi bliver mindet om fattigdom og ulighed. Politikere som Donald Trump opfører sig som en, der har sit eget talkshow på en satirekanal.

Verden har aldrig været mere diffus og det kan virke som om, at folk mangler noget at samles om, men hvorfor samles man om et æg eller en test om, hvordan man tegner et kryds?

instagram
Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Jeg har ikke svaret på, hvorfor vi drages af tidsfordriv eller ligegyldighed, men det virker som om, at der er en tendens til, at vi brokker os over samfundet og gerne vil ændre verden. Men i høj grad samles mange mennesker om at diskutere farven på en vase eller tage en af Facebooks mange Nametest for at dele dem. Man kan sågar ændre udfaldet af disse Nametest, før man deler det ønskede resultat.

X testen


sixers smasey lagde dette ud som en Tweet på @smasey

Testen af, hvordan man tegner et X fik pludselig voldsom opmærksomhed, men hvad er det som er så vigtigt og inspirerende ved sådan en test der gør at landets store medier bringer det i spil i både skrevne medier, P3 som tema og masser af delinger på de sociale medier. Selv jeg laver en test på min kollegaer og skriver nu en artikel om emnet.

Vi var fire, der tog testen og resultatet var forskelligt, det skabte allerede snak om, hvem der gjorde det på den rigtige måde. Vi brugte en anden test fra Ekstra Bladet, hvor man kunne se, hvor mange andre der satte sit X på samme måde.

Vores praktikant Sabina Mehic var den, som havde samme fremgangsmåde som det meste af befolkningen med hele 41%, Chefredaktør Andreas Dyhrberg og jeg selv, tegnede det ens og kunne dele det med 34% af befolkningen, hvorimod Sportsredaktør Patrick Viborg Andersen kun satte sit X som 9% andre.

Der gik så tid med at lave sådan en test, det var selvfølgelig sjovt, men ganske ubrugeligt, det eneste jeg kan forsvare det med, er at jeg så laver en artikel ud af det.

Nametests

Er verden blevet så ligegyldig og ser vi dagligt på så mange store emner,, at det er befriende at tegne et X og se om andre tegner det på samme måde, like et æg eller tage en Nametest for at se, hvad ens græske gudenavn end måtte være ud fra sit profilbillede?

Jeg kan ikke sige mig fri for at tage en Nametest en gang i mellem, jeg deler dem dog meget sjældent. Men dagligt støder jeg på mange i mit Facebook newsfeed, der deler dem flittigt. Jeg laver selv en lille Nametest for at demonstrere resultatet og ligegyldigheden i det.

4 versioner af samme test

Testen hedder, Hvad Er Din Største Hemmelighed?, i følge Nametests.com vil resultatet være udregnet ud fra mit profilfoto. I mit tilfælde er mit profilfoto lidt anderledes end et traditionelt profilfoto, det er min kæreste og jeg sammen og et udsnit af fire fotos. Men alligevel lover testen at fortælle min største hemmelighed.

Det første resultat er, at jeg viser omsorg, det synes jeg er lidt vattet, så derfor trykker jeg på, at jeg kan få et andet resultat. Så er det pludselig min største hemmelighed, at jeg kan lave mad, næste gang er jeg vild og til sidst kan jeg synge. Altså jeg har muligheden for at generere mig frem til, hvordan jeg vil fremstå over for mine virtuelle og fysiske venner på Facebook.

Da disse test først bredte sig, var det typisk med en gravsten med ens navn på, hvor man kunne se, hvornår man døde, det har har så senere udviklet sig til at være mere brugerrettet og med muligheden for at næsten designe det svar, man ønsker.

Jeg har ikke besvaret, hvorfor vi deltager i denne slags ligegyldige undersøgelser og tror heller ikke, at jeg kan. Men jeg kan notere mig, at jeg nogle gange selv bruger min tid ufornuftigt, i stedet for alle de gode intentioner og værdier jeg selv mener, jeg har.

https://www.facebook.com/mrhoejer/