Forside esport Hvordan var NPF set fra kulturradaktørens øje

Hvordan var NPF set fra kulturradaktørens øje

DEL
nPF
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Fredericia AVISEN ser tilbage på weekendens store netparty i MESSE C. Vi brugte mange timer i de varme og svedlugtende haller, hvor cirka 4600 gamere var samlet til det man måske kan kalde gamernes Roskilde festival.

Vi var med fra start hvor folk valfartede til NPF, som var det mekka, kamelerne var skiftet ud med gamerstole og vandforsyningerne var blevet piftet op med diverse energi drikke som Cult.

Som lemminger gik folk direkte mod deres anviste pladser, der blev overholdt, som om en bedstemor, der har haft sin stamplads til banko i det lokale forsamlingshus. Der var debutanterne og der var dem som kunne bryste sig af at have været med alle årene. Der var de helt unge og yngre end tidligere, da den populære folkesygdom Fortnite var kommet til siden sidste år. Der var også de pionerende gamere, som efterhånden var blevet grå på toppen. Men i skøn forening lykkedes det, at alle kunne leve side om side i weekend boblen som NPF var. De eneste clashes mellem generationerne opstod i sovesalene. Men indadvendte som mange til eventet var, så kom de fleste brokkerier over manglende nattesøvn på NPF´s facebook side NPF-Community.

Fra en af Expo standene. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Sidste år var der massive problemer med nettet hvilket var ironisk når det nu var og er Danmarks største netparty. I år kom brokkerierne til skamme, da der nærmest var for meget fart på og mængde på fiberforbindelsen til at det kunne opbruges.

Igen var der varmt, men som flere erfarne NPF deltagere skrev på NPF-Community, så kunne man planlægge sig ud af det på flere måder. Enten påklæde sig i shorts og bare fødder, eller vælge en placering, når man købte sin plads tættere på de store døre, der bliver åbent på forskellige tidspunkter. Men som flere jeg mødte sagde og flere skrev, der skal være varmt og lugte af sved og prut, når så mange er samlet til netparty.

show
Expo pige som reklamerede for et af de store firmaer. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Expo og giveaways er en stor del af NPF, og igen var der nogle store flotte stande. Elgiganten havde igen etableret en flot butik kun med gaming gear, de havde i samarbejde med Pixel.tv og Oddset lavet en lounge, hvor man kunne game mod værterne og der blev live streamet fra.

Andreas Jern Thomsen. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Ligeledes var Politiets center for cyberkriminalitet også kaldet Nationalt Cyber Crime Center (NC3) med selskab af Sydøstjyllands Politi repræsenteret igen. Denne gang i en mere aktiv form, hvor de med stor succes udfordrede alle til kamp i CS:GO. Det var et stort hit blandt andet at få lov til at sidde i patruljevognen og blive guidet lidt i dens tekniske funktioner.

Nationalt Cyber Crime Center Expo. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Den store scene midt i hallen var nærmest som et epicenter, på scenen stod pokalen til main event. Vinderen af pro turneringen i CS:GO GoldenGitte kunne løfte pokalen og gå hjem med 40.000 kroner foran et stort publikum. De slog det lokale prohold Tricked fra Vejle havde på forhånd skrevet, at de ville vinde, men måtte se hovmodet stå for fald og løbe af sted med 20.000 kroner. Counterstrike er stadig det spil som genererer de største præmier. Det var super at kunne følge med på livestreams, og flere af gamerne sad og fulgte livestreams fra deres pladser frem for at deltage foran scenen. Der var mange konkurrencer i flere af de populære spil du kan se nærmere på NPFs hjemmeside, havd der blev konkurreret i.

show
Scenen med den eftertragtede pokal. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Man skulle ikke komme på NPF for at blive kostrådgiver eller for at få sig en kulinarisk oplevelse. Det var slushice, chips, sodavand og grilltelt, men det var nok ikke slået helt ved siden af. Dem der ønskede et alternativ gik i en lang række som myrer frem og tilbage mod McDonald’s  på Vejlevej. Men der skal gives stor ros til NPF som anerkendte aktualiteterne og havde opsat røde skraldespande for nærmest hver 10. meter.

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Arrangementet var alkoholfrit og det blev på fornemmeste vis overholdt, der blev skabt masser af nye venskaber og det var et meget deltager rost arrangement. Crewmedlemmerne fra NPF var meget synlige overalt og vi oplevede kun god stemning. Stor tommeltot op for et super arrangement i fæstningsbyen.

https://www.facebook.com/VinobleFredericia/d
Annonce