Forside Facebook Hvordan så, og oplevede vi kulturen i Fredericia 2017

Hvordan så, og oplevede vi kulturen i Fredericia 2017

DEL

Det har været et stort år, når det kommer til underholdning, kunst og kultur, faktisk er der sket så meget, at jeg vil prøve at forholde mig til de ting, jeg selv har deltaget i. Det kan være, der er noget, der er gået min nysgerrige næse forbi, det er ikke for at favorisere nogle arrangementer, men for at kunne forholde mig til det, jeg selv har oplevet.

Teater:

Fredericia Teater, man behøver næsten ikke skrive mere, vi har et teater i verdensklasse.

I 2017 spillede de blandt andet, Problemet Med Douglas, og mens året rinder ud har vi haft fornøjelsen af Seebach hele Danmarks nye musical om Tommy og Rasmus. Jeg havde fornøjelsen af at følge opsætningen af mesterværket Klokkeren Fra Notre Dame, da jeg arbejdede som teatermaler på produktionen. Efter at have fået et indblik i den bedst anmeldte Musical nogensinde, ved jeg at Fredericia Teater kommer ikke sovende til deres store og velfortjente succes. Problemet Med Douglas var en helt anden type forestilling, dyb og eftertænksom, og teateret var tilbage i sine faste rammer efter Klokkeren Fra Notre Dame. Douglas er ved at forandre sig til en snegl, et meget syret fortælling, som med sparsomme effekter og endnu engang LED i særklasse, blev jeg her underholdt ud over det sædvanlige.

Seebach er det nyeste skud på stammen, som næsten er blevet teaterets varemærke at måtte forlænge forestillingerne, fordi folk strømmer til vores by for at blive underholdt.Det er igen en veludført musical, jeg gav den fem stjerner, de fleste vil give den seks og det fortjener den nok også, men se min begrundelse i videoen nedenunder. Skuespillerne har jeg slet ikke nævnt, de er i alle tre forestillinger jeg så, blandt de bedste i landet, uden tvivl. Man gik syngende ud af Fredericia Teater, selvom man havde oplevet en barsk og sørgelig historie om Tommys alkoholmisbrug.

Kvaliteten på Fredericia Teater er blevet god på alle parametre at jeg må finde noget andet og rose dem for i 2017. Det er alsidigheden og kreativiteten i de tre ting jeg så, tre meget forskellige udtryk i samme gamle ikoniske sal.

Det Bruunske Pakhus, et hus der rummer mange minder, stod næsten tomt, da byen havde endeligt have fået åbnet op for Tøjhuset, så det kunne få det liv, det fortjener. Udflytningen havde også fjernet lidt af sjælen, da baren stod tilbage lettere amputeret efter flytningen til Tøjhuset. Så der var brug for nye kreative kræfter til at puste liv i det gamle charmerende pakhus, og her begyndte Teater Malstrøm at vise tænder som frisk pust på teaterscenen.

Fredericia har pludselige mere en et teater, det synes jeg, vi skal være stolte af, og med det Danske Musical Akademi i byen også, må man sige, at vi har en bred vifte af talenter, der venter på chancen. Teater Malstrøm har også imponeret mig i 2017. Den første forestilling jeg så og anmeldte, var Dan Türell, jeg kender universet og ville let kunne blive skuffet, men det blev jeg på ingen måde, jeg gav den fem stjerner.

Hvordan kan jeg kalde noget verdensklasse og give antal stjerner længere oppe ad vejen, det kan jeg, fordi jeg vurderer, hvilken forudsætninger man har for at spille stykket, og i den sidste ende, hvordan man bliver underholdt. Et barn der spiller på en kam kan også give mig en seks stjernet oplevelse, det Fredericia Teater kan, kan ikke sammenlignes, de underholder hele Danmark, med et super professionelt hold, her har man høje forventninger, og de indfrier dem gang på gang.

Teater Malstrøm er et meget nærværende amatørteater og de små rammer i Pakhuset gør, at det bliver meget intimt. Det kræver noget specielt af skuespillerne, at kunne spille så tæt på publikum, så med de præstationer, det bliver lagt for dagen er der nogle unge skuespillere, der får sig noget erfaring, de kan bruge senere hen. Da jeg så forestillingen om Dan Türell spillede de op til en 5 stjernet oplevelse som værende et amatørteater, og flere af præstationerne var også på grænsen af professionalisme. Dejligt, at der er kommet liv i Pakhuset blandt andet ved Teater Malstrøm.

Jeg så endnu en forestilling af Teater Malstrøm, det var deres næste generation kaldet talentfabrikken, de opsatte Brødrene Løvehjerte for børn, voksne og barnlige sjæle. Men det var en velspillet, mørk og dramatisk fortolkning af det folkekære eventyr. Jeg gav den igen fem stjerner, man kan spørge sig selv “om det rabler for kulturanmelderen?”, men igen var det ud fra forudsætningerne, og de to hovedrolleindehavere spillede i mine øjne så godt, at de kunne stå i spotlyset hos Teater Malstrøm.

Som noget nyt havde jeg allieret mig med en unge rapporter, du kan læse hendes anmeldelse her.   Brødrene Løvehjerte

Er der virkelig mere teater at skrive om, ja det er der, du har sikkert stødt på det uden at vide hvad det nøjagtigt er. Men Teater Figuletta har allerede overrasket og underholdt mig et par gange i 2017. Teater Figulette har med den legesyge dukkemager Bonnie Lykke har Frederica og andre byer stødt på, Kyllinger der rendte rundt i gågaden under det såkaldte chicken run var en af de ting der underholdte mig, det har jeg specielt savnet at der skete happenings som det i Fredericia. Byen er blevet mere levende og det er til dels sådanne nogle ting som Teater Figuletta laver der får Fredericia til at skille sig ud fra mængden. De laver et hav af forskellige ting, jeg oplevede også Teater Figuletta i Hannerup kirke, også her kunne Bonnie Lykke´s dukker, i samspil med dukkeførerne i den grad skabe mystik, og lyse rummet op.

Kæmpedukker i Hannerup kirke

Det er dejligt at se at Fredericia rummer så bred en vifte af underholdning indenfor genren “teater”, lige fra et toptunet Fredericia Teater, undergrunden der spiller på Det Bruunske Pakhus til Teater Figuletta, der slipper høns løs i gågaden.

Musik

Jeg vil igen fremhæve nogle af de ting, jeg selv har deltaget i, jeg var desværre ikke til Madsby Rock i år, og kan kun melde mig koret af dem, der synes det er ærgerligt, at de har annonceret at de takker af for denne gang. Så er der heldigvis ikke langt over til nabobyen hvor Middelfart stadig har succes med Rock Under Broen kørende, hvor jeg altid kommer.

En af de faste traditioner er Sommerrock som afholdes af Fredericia Shopping, hvert eneste år er hele byen fyldt med mennesker, og der er en fantastisk stemning overalt. Masser af små scener og den store scene på Rådhuspladsen, det er en fest for hele byen. Jeg brokker mig altid over navnene på den store scene, men ender altid med at være underholdt. I år havde jeg både min søn og papdatter med, da vi skulle se Gulddrengen på Rådhuspladsen, det var en stor oplevelse for alle der var der, og der var mange. Der var sol, og den dygtige performer Malte Ebert var for en stund så ombejlet af publikum at han kunne have indtaget Borgmesterkæden hvis byens børn, forældre og bedsteforældre skulle stemme lige nu.

Senere så jeg det lokale rockband Black Income spille på scenen nede ved Café Mair´s næsten for enden af Gothersgade, det var en hårdtslående oplevelse. De er altid garant for rock i den tunge ende og det var lige det, der passede at gå hjem på.

Sommerrock er en super tradition, og kan sagtens udvides, og har en kæmpe potentiale, da der virkeligt er mange mennesker i byen. Jeg følte mig super underholdt til Sommerrock i 2017.

En anderledes musikoplevelse fik jeg på Fredericia Teater, hvor EventC stod bag en akustisk koncert med den folkekære Mads Langer. En næsten helt nøgen scene med nogle store paraplyer, et lille vel udvalgt sortiment af guitarer og en mikrofon. Det var en sær oplevelse teateret var en perfekt ramme for netop denne type koncert, og så gør det jo ikke noget at Mads Langers faste lydmand er Tonemester Tim Høyer fra Fredericia Teater.

Det var en Mads Langer i storform, han havde mange anekdoter som passede perfekt ind i timing af det hele, det var et af mine højdepunkter i 2017.

Læs om Fredericia Teater´s tonemester

En af de største fornøjelser er en festival som mange nok ikke kender ordenlig til i Fredericia endnu. Efter den er flyttet væk fra Ungdommenshus og til området bag Monjasa Park er det heller ikke sikkert at du gør, med mindre du er til Heavy Metal.  I 2017 havde festivalen 10 års jubilæum, og det var første gang at deres placering var i Madsby Enge. Der skulle både være campingområde, toiletfacilitering, spisesteder, bar osv. Da det er en frivillig forening, der står bag Metal Magic, må jeg sige, at det de præsterede i år, tegner godt for fremtiden og jeg tror med den rette hjælp at festivalen kan vokse sig rigtig stor. Jeg hørte åbningen som altid er en overraskelse, og i år var det et af de bedste Johnny Cash kopibands kaldet Johnny Horsepower, det var en dejlig overraskelse ved den lille scene i barteltet, på knoldene ved Madsby Enge. Stort ros for at klare første år helt på egne ben.

Tøjhuset er ved at være godt etableret, den energien og charme Pakhuset havde er vidergivet til større lokaler, det har i høj grad sat den ende af byen på kortet.

På Tøjhuset har jeg haft flere store oplevelser allerede, Electric Guitar´s rockede løs og lavede en sjov hørme challenge med Fredericia Avisen.

Den folkekære skuespiller Bodil Jørgensen holdt et foredrag i særklasse og efterfølgende fik vi også en snak med hende, ligeledes fungerede Tøjhuset også som valgaften for politikerne og pressen. Tøjhuset har vist sig som en ny stor mastodont, når det kommer til varieret underholdning, og den måde som de er kommet i spil på i bylivet, er fortjent og savnet.

Læs om Bodil Jørgensen her

Kunst og byliv

Der har også været nogle ting at fremhæve specielt lige nu, hvor vi rigtig mange steder i Fredericia har flotte, uhyggelige og livstro statuer og statuetter stående af kunstneren Jens Galschiøt. Han er kendt for sine skarpe politiske politiske skulpturer, og er også kunstneren bag Guldkalven på Rådhuspladsen. Det er fantastisk, at det kan lade sig gøre, jeg ser hele tiden noget, jeg ikke har set, og jeg synes det er et modigt træk at udstille på den måde, og sender Fredericia i den rigtige retning. Man kan falde helt i staver, når man ser hvor dygtig, de er udført, hvor mange tanker man kan gøre sig, det er international klasse lige der foran øjnene på os midt i Fredericia.

Når de kommer til mod, så skal 6.Juli-Dagene have ros for at lade 12 lokale kunstnere fortolke byens vartegn Landsoldaten, og dermed skabe 6.Julistien. Efter en fernisering på Fredericia Bibliotek blev de 12 fortolkninger stillet i byrummet på en rute, kaldet 6.Julistien. Jeg var selv en af kunstnerne, der fik lov, og trods hærværk på nogle af kunstværkerne, virkede det som en god ide, og folk snakkede i hvert tilfælde om de forskellige bidrag. Skulle man ønske noget, så var det at man postede lidt flere penge i projektet, og fik lavet en støbning af landsoldaten, ligesom de i Hamborg har deres vandbærer, og i Berlin deres bjørn. Men alligevel var det en åbning af byrummet for lokale kunstnere.

I 2017 var den Ungarske streetartkunstner Fat Heat igen forbi Fredericia, han har tidligere i 2016 til kulturnat malet to værker. Det ene værk hænger stadig i teatergyden og det andet kan nydes på gavlen af Ungdommenshus. Denne gang malede han fisk på bagsiden at en container i Kanalbyen, den kan stadig ses lige over for pølsevognen på havnen.

Han har fascineret mig siden jeg så ham året før, hans stil er lidt graffiti møder fantasy, og kender du ham ikke er det en anbefaling at følge Fat Heat.

Fredericia Kunstforening tog også mere fart med nye kræfter, og imponerede specielt med udstillingen i kunstsalene på Kongensgade 111 med Erik Clausen. Der var et fremmøde uden sammenligning og det var en stor folkelig kanon der var skudt i stilling, og det var en rigtig god og inspirerende udstilling.

Jeg ser kulturen vokse, men savner mere mod til at hylde vores lokale kunstnere, enten ved kunstkøb af erhverslivet, eller bestilling af gavlmalerier, eller simpelthen økonomisk støtte til lokale kunstnere.

De fredericianske cafeér og restauranter er kommet meget mere i spil i bylivet, og det virker som om Fredericia Shopping begynder at binde byen mere sammen. Det er blevet meget mere hyggeligt at både shoppe og gå på cafe i Fredericia.

Den rå og spontane gadekunst, når det kommer til streetart eller installationer har været nærmest ikke eksisterende i 2017, kun de bestilte ting har fundet vej til min radar.

Men min overnævnte skriverier får mig til konklusionen at kunsten og kultur har det fint i Frederica, og det er et Fredericia i udvikling som sagtens kan bygges videre på.

Godt Nytår fra kulturreaktionen.