Mange fredericianske butikker har været økonomisk hårdt ramt under Coronakrisen, men det har også ført til kreative digitale løsninger. Flere læsere skrev til Fredericia AVISEN, hvordan det gik med et af de nyeste skud på stammen i byuniverset: Wiberg.

Fredericia AVISEN besøgte derfor Johanne Wiberg i Gothersgade – og hun var som altid smilende, og meget glad for, at der er kommet gang i samfundet igen.

“Jeg synes faktisk, at det går godt. Kunderne er begejstret. Jeg er meget glad og nyder at kunne vise, hvad vi kan,” fortæller Johanne Wiberg og fortsætter:

“Jeg brugte Coronakrisen til at få hjælp til at styrke min Facebookside og få den banket op. På den måde har jeg fået fortalt om butikken.”

Hvad siger kunderne til butikken?

“Folk er glade og roser mig meget – og fortæller, at der er brug for en butik som min i Fredericia. Der kommer løbende nyheder i butikken, og jeg forsøger samtidigt at få holde det nyt og spændende. Kunderne har taget godt imod produkterne,” siger Wiberg.

Fars dag lige om hjørnet

“Vi har noget til de unge og de ældre. Vi har også noget til fars dag, så der er mange muligheder.”

Se indslaget med Johanne Wiberg her

Skriv et svar