Håndboldfeberen er over Danmark som en landeplage. Fredericia AVISEN følger nøje med, men ved du egentlig hvordan livet som journalist under et verdensmesterskab er? Det kan du finde ud af her, hvor vi går bagom Patrick Viborg Andersen til Danmark-Ungarn.

Er der specielle forhold for journalister under et VM? Svaret er ja, forholdene er meget specielle. Som journalist kan man blive udsat for meget, og vi bliver som regel altid taget godt imod. Men under dette VM bliver vi taget ekstra godt imod!

Vi har fået vores egen parkeringsplads, hvor det er let at komme til og fra. Det er meget praktisk, selvom vi ofte kommer før tilskuerne og går hjem efter. Vi får virkelig en god service i selve arenaen, hvor især maden er et hit hos vores madglade sportsredaktør. Vi siger tak for den gode behandling – og så ser vi frem til flere gode håndboldoplevelser i Jyske Bank Boxen den kommende uges tid!