Det er med stor ærgrelse og tristhed at læse Fredericia kommunes indbyggertal fortsat er faldende imens Vejle Kommune er vokset med 1340 indbyggere. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistisk fra Juni 2020

Der er nu næsten gået en uge siden artiklen: Indbyggertallet i Fredericia falder blev bragt i Pressen og ingen af de nuværende partier i byrådet har reageret på det, hvilket i den grad skuffer mig.

Hvorfor har de mon ikke reageret endnu?

Jeg kommer til at få tanken om der gået ligegyldighed og metaltræthed i byrådet eller måske ønsker byrådet bare ikke at Fredericia Kommunes indbyggertal skal vokse?

Lad mig understrege, at jeg ønsker det bedste for Fredericia kommune så derfor tillader jeg mig at tage bladet fra munden og komme med mine tanker og ideer.

Vi skal som kommune være langt mere løsningsorientereret og tage ansvar for byens udvikling, være undersøgende og spørgende. Undersøge hvorfor Fredericia endnu engang står med et faldende indbyggertal. Vi må på ingen måde lukke øjnene og lade tingene stå til.

Denne triste udvikling bør stoppes hurtigst muligt og det er muligt hvis vi tager problemstillingen seriøst. At tie et problem ihjel får det ikke til at forsvinde. Det kræver åbenhed, selvindsigt, vilje og handling.

Jeg mener vi i Fredericia kommunen har et utroligt stærkt produkt i vores by. Beliggenheden er i top; tæt på gode strande, tæt på flot natur og skove. En fæstningsby som bærer på en unik historie. Et flot voldanlæg, gode skoler og daginstitutioner og meget mere så hvad venter vi på.?

Hvordan ser den fremtidige handlingsplan ud og hvilke initiativer har Kommunen tænkt sig at anvende for at tiltrække flere indbyggere til kommunen?   

Jeg er overbevist om at mange borgere i Fredericia kommune er nysgerrige på hvad Fredericia byråd har tænkt sig at gøre for at få flere indbyggere til vores fantastiske by.

Byrådet kan forhåbentlig ikke stille sig tilfreds med at Fredericia Kommunes folketal stort set har stået stille de seneste 10 år?

Jeg glæder mig utrolig meget til at borgerne får svar på ovennævnte spørgsmål.

Med venlig hilsen

Søren Grøn Stampe, bestyrelsesmedlem, Det Konservative Folkeparti Fredericia

Følg
Notikation om
guest
9 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Anonnym
Anonnym
2 måneder siden

Hvem flytter til en by med tunge sociale problemer og by der tilmed ikke gør noget ved ?

Anonnym
Anonnym
2 måneder siden

Det vil kræve at trafikken kan komme lettere gennem byen og parkerin tæt ved butikkerne som der jo er alt for få af. Få nu bygget nogetmed butikker og Teater og restauranter ved havnen ikke bare bolige. Hilsen Frederik

Per Nielsen
Per Nielsen
2 måneder siden

Jeg kan godt forstå at folk vælger at fra flytte kommunen eller helt lade være med at tilvælge kommunen.
En velfungeren kommune kræver en kommunal forvaltning der kan samarbejde på tværs af afdelingerne.

At få flere borgere til kommunen, vil nok kræve at vi får en kommune der rent faktisk vælger at sætte borgerne i fokus. Ikke kun i ord, men også i handling.

Det ville også klæde kommunen at se borgene som de mennesker og ressourcer de er for kommunen, istedet for et nødvendigt onde.

et godt eksempel på at kommunen ikke sætter deres borgere i fokus, er at når f.eks et ungt menneske der ikke trives bliver udret hos psykiatrien, og psykiatrien så kommer med deres konklusion og indkalder til netværksmødet for at finde en samlet plan for hvordan dette unge menneske kan hjælpes til at trives igen, så undlader kommunen at møde op med kompentance besluttende person, så der sidder 10 andre mennesker og spilder tiden, fordi de ikke kan komme videre.
Alle kan blive forhindret i et møde, f.eks. pga. af sygdom, men så ville det mest naturlige selvfølgelig være at så indkalder de udeblevende personer så til et nyt møde.
Det skulle gerne ske automatisk, og uden at det skulle være nødvendigt at blande formanden for den kommunale bestyrrelse ( Bogmester Jacob Bjerregaard) ind i kommunikationen.

Når det samme så sker ca. 1 1/2 år senere, når personen bliver 18 år og der skal ske et overleveringsmøde, så begynder der sig at tegne et mønster.
Hvem vil flytte til en kommune, der på denne måde udviser ligegyldighed for kommunens borger?

I Fredericia har den kommunale forvaltning også den opfattelse, at en ung på 17 år og 364. dage, der har brug for social pædagogisk støtte, dagen efter ikke længere har brug for denne støtte når personen fylder 18 år.
Den viden der igennem årene er blevet opbygget, og viden om den hjælp personen har brugfor, er åbenbart gået tabt.
Nu skal voksen afdelingen til at starte forfra med at vurdere hvilken hjælp personen nu har brug for. Mon behovet for hjælp ændre dig fra dag til dag?

Så vil Fredericia kommune have flere indbygger til, så var det måske en ide at fokusere på borgerne,ikke kun i ord, men også i handling.

Det kræver blot at fokuset i forvaltningen bliver flyttet fra penge til at sundheden og trivslen hæves.
At de i stedet for at fokuserer på den enkeltes forvaltnings budget, begynder at se menneskene der bor i kommune og hvilke behov de har.

Har tidligere forslået at kommune begynder at måle på borgerne tilfredshed, men udefra den larmende tavshed jeg har mødt, så har det tilsyneladen ikke hverken borgmesteren, kommunalbestyrelsen og forvaltningens interesse.

Det kræver nok også, at forstå alle borgerene i kommune har nogle ressourcer, som er til gavn for kommunen.
At når en person i en familie bliver ramt af en udfordring, så er det hele familien, der bliver ramt.

Som jeg oplever det, så ser forvaltningen blot en udgift, frem for en investering i mennesker.
Det handler både om den enkelte unge der er udfordret, men også resten af familie.

Får denne unge, og dermed familien, den rette hjælp tidligt, så er der gode chancer for, at den enkelte unge og resten af familien vil kunne tilfører kommunen rigtig mange gode ressourcer.

Jeg ser gerne at den kommunale bestyrelse sætter et mål, at Fredericia kommune skal blive den bedste kommune i landet for borgerne at bo i.

Men tør politikerne sætte dette mål?
Og er de istand til at følge op på målet, således at den kommunale forvaltning også har fokus på at nå dette mål ?

Anonnym
Anonnym
2 måneder siden

Vi valgte Fredericia grundet den flotte by med strand, natur og børnevenlighed i fokus. Men valgte at sælge vores hus i første række igen, da vi blev mødt at den mest udviklingsfjendtlig forvaltning i byggesager.

Har aldrig oplevet så dårlige en sagsbehandling og negativ indstilling til en sag.

Intet kunne lade sig gøre og til trods for en massiv investering i vente i virksomheden, så valgte vi at stoppe vores planer og rykke både familie og virksomhed væk og til Middelfart. Der ville man gerne se ting lykkes.

En skam, for byen har meget at byde på.

Anonym
Anonym
2 måneder siden

Godt skrevet, har samme historie at fortælle.

Carsten
Carsten
2 måneder siden

Præcis samme oplevelse vi havde. Nej-hatten lever i bedste velgående i byggeafdelingen.

Anonnym
Anonnym
2 måneder siden

Tænker at en årsag til at indbyggertallet er stagneret også skal ses i lyset af at alle unge som ønsker sig en videregående uddannelse, skal udenbys. Er sikker på at videregående uddannelser i byen – udover at holde på de unge – også tiltrækker nye. Som sideeffekt kan et miljø omkring uddannelsesinstitutioner bidrage til erhvervslivet.

Jens Jørn Pedersen
Jens Jørn Pedersen
2 måneder siden

Det undrer mig til stadighed, at man vælger at have en socialdemokratisk majoritet. En del af dem er kommet med på mangel af bedre. De stiller ingen krav, de sidder blot og blomstrer.

Jens Jørn Pedersen
Jens Jørn Pedersen
2 måneder siden

Kan man som borgmester købe en kommunalbestyrelse?
I 1945 udgav Hal Koch en bog med titlen: Hvad er demokrati? En bog, der er meget debatteret og af mange betegnet som meget betydningsfuld og af andre betegnet som naiv relateret til lokaladministration og kommunal demokrati.
Uanset vurderingen af bogens totale betegnelse, så er det en bog, der giver anledning til eftertanke, uanset om man beskæftiger sig med folketing, kommunalbestyrelse eller foreningsarbejde.
Den tyske filosof Jürgen Habermas er også værd at bemærke relateret til den demokratiske proces. Han taler om den herredømmefri diskurs, hvilket betyder en samtale, hvor det ikke drejer sig om at få ret, men om at få en dybere indsigt og forståelse.
Hal Koch er inde på, at man får et pseudodemokrati, hvis man lader udvalg arbejde med en problemstilling og beslutter, hvorledes konklusionen skal være. Konklusionen tages i byrådet, hvor man spørger, om der er kommentarer. Da det ikke ser ud til at være tilfældet, er det besluttet! Her går man udenom den demokratiske proces, da det ikke er udvalgets opgave at beslutte, men at fremlægge problemstillingen i byrådet, hvor sagen drøftes frem med korrektioner til endelig vedtagelse. Hvis især borgmesteren er formand i udvalget, bliver det til pseudodemokrati. Når så udvalgets arbejde ydermere er unddraget offentlighed, bliver det alvorligt.
En kommunalbestyrelse er jo netop valgt for at få forskellige synspunkter ind i beslutningsprocessen, hvorfor hvert enkelt punkt/problemstilling skal drøftes i fællesskab, for at få så mange synspunkter ind i forståelsen som muligt og således bliver tilgodeset så vidt muligt.
I nogle kommunalbestyrelser arbejder man med få udvalg og i andre med flere. En kommunalbestyrelsesmedlem er berettiget til en vis kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, men ideen er ikke, at en kommunalbestyrelsen er lønnet, så arbejdet kan gå ind som indtægt i stedet for et almindelig lønnet arbejde. De steder, hvor der er mange udvalg, kan man vælge at belønne udvalgsposter med et honorar igen for tab af almindelig arbejdsfortjeneste, så man ikke nødvendigvis skal have flere jobs. Men sker der nu det, at indtægterne ved kommunalbestyrelsesarbejde og arbejdet i et eller flere udvalg bliver så store, at man gør sig afhængig af netop arbejdet med tillidsarbejdet, som kommunalbestyrelsesarbejdet jo er, så kan man komme i den situation, at man gør sig selv inhabil. Man gør sig afhængig af arbejdet i kommunalbestyrelsen, men den eneste i kommunalbestyrelsen, der reelt er ansat med løn er borgmesteren.
Hvis vi nu tænker os, at borgmesteren forsøger at få oprettet så mange underudvalg som muligt for at tilgodese kommunalbestyrelsesmedlemmernes indtægter. Det bliver jo værdsat af mange kommunalbestyrelsesmedlemmer, men hvad sker der ved det? Venligheden i organiseringen af udvalgsarbejde og honorarer kan meget let gøre den enkelte kommunalbestyrelsesmedlem indtægtsafhængig, hvilket på den anden side resulterer i inhabilitet, da man ikke tager beslutninger uafhængig af sin egen indtægt. Kan dette forløb så de facto resultere i, at kommunalbestyrelsesmedlemmerne er blevet købt?
En anden problemstilling er, hvis kommunalbestyrelsesmedlemmerne indgår i andre bestyrelser i lokalområdet. Kommer det nu dertil, at kommunen skal forhandle med en virksomhed, hvor en eller nogle kommunalbestyrelsesmedlemmer også er medlem af bestyrelsen for virksomheden, så skal det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem/virksomhedsbestyrelsesmedlem forhandle med sig selv. Så har vi en inhabilitet, der siger spar to til, hvad vi ellers kender. Man kan få jurister til at diskutere, om det er ulovligt, men etisk er det helt i skoven.
Hvis nu borgmesteren også er medlem af lokale virksomheders bestyrelse, så kan det give mulighed for daglig inhabilitet, og det kan endda give anledning til at borgmesteren ikke kan kende forskel eller ikke ser forskel på kommunen og virksomheden. Hvis ikke borgmesteren er meget skarp, så kan det endda give problemer med fakturering på samme måde som store selskaber som Shell, Google, Facebook, Q8, etc. etc. anvender for at ”hjælpe” den virksomhed, der har det lidt svært. De nævnte internationale virksomheder har mindst overskud, hvor skatten er størst og visa versa.
Er nogle af disse forhold til stede i en kommune, så kan borgerne undre sig over, at kommunens økonomi ikke kan hænge sammen, eller de kan undre sig over, at så meget kan lade sig gøre i kommunen. Man kan også undre sig over, hvordan borgmesteren kommer til at eje så meget.