Flere af mine kunder fortæller, at de max spiser aftensmad sammen tre-fire gange i ugen. Flere spiser aldrig morgenmad sammen, da en af forældrene kører tidligt og børnene måske ikke lige når at få morgenmad!

Herhjemme er det også ganske sjældent, at vi sidder alle fire til morgenmad. Vi prioriterer det nogle gange i weekenden – trods teenagernes øffen over allerede at skulle op kl. 9 🙂

Derimod værdsætter jeg vores aftensmåltider, hvor vi kan få snakket om dagen og ikke mindst få noget god mad.

En dag jeg stod i kø i Føtex – og der var pænt mange før mig…! Slog det mig, at ikke en eneste af skolebørnene valgte noget fra den lidt sundere hylde. Jeg ved godt, at man ikke rigtig kan vælge noget super sundt hos bageren i Føtex, men der er dog bedre valg end fem pølsehorn! En kunde fortalte, at ISI i Kolding producerer ca. 57 millioner pølsehorn om året! Jeg kan godt røbe, at jeg ikke er en af dem, som tæller med i den statistik! Prøv engang at indtage fem pølsehorn, for derefter at sidde bom stille og skal lytte… Nej vel, ikke det jeg vil kalde en win win!

Vi går op i, at vi i Danmark fører os frem på kloge hoveder. Tænk, hvis vi puttede nærende mad i vores små poder lige fra start… Hvor kloge ville vi så ikke blive? 🙂

En anden kunde fortalte mig, at hun ikke måtte sidde og indtage hendes medbragte madpakke sammen med børnene i den børnehave, hun er ansat i. Heldigvis tror jeg, det er mere undtagelsen end reglen, for jeg forstår simpelthen ikke formålet med det. Det burde være sådan, at børnene bliver inspireret af en lækker madpakke og opfordre forældrene til at fremtrylle en lige så lækker madpakke!

Ud i kulden

Onsdag overnattede jeg og en træningsmakker ude ved Treldenæs. Vi skulle tjekke vores soveposers evne til at holde os varme. Jeg kan godt røbe, at min ikke bestod prøven! Så nu gælder det om at tænke kreativt, for næste weekend har jeg et 45+ km løb, hvor vi skal overnatte ude. Man fordeler de 45+ km over to dage. Grunden til jeg skriver 45+ er, hvis jeg ikke kan finde posterne, så risikerer jeg at skulle løbe meget længere 😉 Så det gælder om at have næsen i sporet og finde de orange flag!

Er det bare ungdommen?

Da vi kommer ud til Treldenæs, er den ene shelter fyldt med affald. Hvordan løfter vi lige i flok, så alle igen begynder at tage ansvar for deres eget affald?!? Der har vi samme problem, som jeg skrev om i sidste uge, skal man henvende sig til folk, når de ”taber” noget?

For to år siden var jeg bil når tre i et lyskryds. Vi holdt alle for rødt og ventede. Pludselig kom der en plastemballage flyvende ud fra bilen. Næææh nej tænkte jeg, spændte mig ud, løb hen og kastede den tilbage ind i bilen. De blev en smule forskrækkede over den lille hidsige kvinde, som kom flyvende, men jeg blev faktisk også liiiidt paf, da der sad fire pænt store fyre inde i bilen. Heldigvis hoppede de ikke ud, for at nikke mig en flyveskalde (som jeg allerede havde set en ”film” om i mit hoved), men de blev pænt siddende og kørte da det blev grønt. Mine to drenge sad med åben mund og polypper inde i bilen og syntes måske alligevel, det var lidt sejt gjort!

Men hvorfor smide med plast?! Alle ved da, at vores verden ikke kan holde til det!!!

A-HU-A

Mette Bjeld

www.bjeld.dk