Torsdag eftermiddag viste ca. 60 elever kulminationen på undervisning frem på Bülows Kaserne.

I januar og februar har Fredericias folkeskoler haft besøg af Astras Explornaut-bil, og i den forbindelse er der blevet afholdt talenundervisning på Bülows Kaserne i uge otte og ni for udvalgte elever.

Hver elev havde fået en medalje om halsen efter forløbet. (Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

Disse elevers arbejde blev vist frem til åbent hus-arrangementet omkring MakerSpace Science Fair.

Ole Steen Hansen holdt åbningstale. (Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

For Bülows Makerspace var det pædagogisk konsulent og lærer på Fjordbakke Skolen, Maj-Britt Fauerby samt pædagogisk konsulent og lærer på Erritsø Fællesskole, Majbritt Eliasson Larsen, der stod for projektet. De havde inviteret formand for for Børne- og Skoleudvalget, Ole Steen Hansen, til at komme forbi og han holdt en åbningstale.

Eleverne viste interesseret deres arbejde frem. (Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

Han fortalte blandt andet, at noget af det eleverne kan vente sig af fremtiden er, at deres fremtidige job måske ikke er opfundet endnu og det derfor er godt, at eleverne er så innovative som de er.

Efterfølgende viste de stolte elever projektet frem til deres forældre, bedsteforældre, lærere og Ole Steen Hansen, der blandt andet kunne oplevelse en dyst for længst flyvende svævefly, som eleverne havde produceret i forbindelse med forløbet.

Se her flere billeder:

Leave a Reply