En analyse på vej og ansættelse af en projektleder. Det viser handling, og det kan man selvfølgelig kun synes godt om. Men handlinger skal løse de faktiske problemer. Og det er her, jeg bliver bekymret.

For hvad skyldes rodet egentlig?

Det er muligt, at der er fejl og mangler i store dele af sagsbehandlingen, og det skal der selvfølgelig rettes op på hurtigt. Vi skal have en veldrevet forvaltning, det skal der aldrig herske tvivl om. Men for at komme i mål med det, kræver det solidt fokus og ansvar fra især politisk side. Men er man i virkeligheden ved at undersøge sig selv og hvordan er det med tilliden og samspillet mellem politikerne og forvaltningen? Og i hvilket omfang er der reageret fra politisk side? Noget tyder på, at der er nogle grundlæggende ting, som der også skal kigges nærmere på.

Mit første ønske er derfor, at der udover den nytilkomne projektleder bliver foretaget en massiv politisk indsats i både opfølgning, resultater og åbenhed omkring, hvordan det går. Vi skylder alle – og især borgerne der har en sag i Familieafdelingen – at der tydeligt vises, at der nu tages hånd om et alt for svigtet område.

Mit næste ønske er (endnu en gang) mere åbenhed og ansvar. Og bare for at understrege, at ansvar rækker videre end ansættelse af projektleder og igangsættelse af analyse. Det er som regel den lette vej.

Det handler om det, jeg tidligere har skrevet om; at fokus i langt højere grad også er på at træde frem og vise mod til at forklare situationen, være ærlig omkring rodet og de faktiske problemer og så møde borgerne med alle de berettigede spørgsmål.

Rodet i Familieafdelingen understreger endnu engang behovet for indførelsen af en whistleblowerordning. Med en whistleblower kunne vi have været så heldige, at problemerne var kommet frem langt tidligere og håndteret i tide på et plan, hvor det stadig var til at håndtere.

Lige nu lader det til, at rodet skyldes mange års forsømmelse, og derfor kræver det at der følges seriøst op på alt. Det kaos der lige nu hersker aktualiserer i meget høj grad indførelse af whistleblower, og det ville være på sin plads at indføre dette samtidig med iværksættelse af en analyse. Det ville vise, at man tager ansvar for problemerne på alle fronter. Og så kommer der måske flere ting frem fra krogene.

Min største bekymring er, at man nu læner sig for meget tilbage og afventer de kommende mange måneder på resultaterne fra analysen og projektlederens arbejde. Ifølge den foreløbige tidsplan så går de første måneder med diverse præsentationer. Men der skal effektiv implementering til. Først dér kommer vi i mål for alvor. Borgerne mærker ikke noget til præsentationer. De mærker først når de gode hensigter er i drift ved skranken.

Følg
Notikation om
guest
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Karen Møberg
Karen Møberg
28 dage siden

Der er i Familieafdelingen oparbejdet en dårlig arbejdskultur, som har betydet, at flere gode sagsbehandlere har forladt arbejdspladsen, og de, som er tilbage, har været styret af dårlig ledelse. Som frivillig bisidder gennem 12 år i Fredericia Kommune har det været en ubehagelig oplevelse at møde op i Famlieafdelingen både for familierne og bisidder. Som bisidder har jeg ligeledes haft en pensioneret kriminaldommer, advokat og domsmand med gennem de 12 år, samt BØRNS VILKÅR, og de har været lige så frustreret over den behandling, som borgerne har fået. Læserbreve, kontakt til embedsmænd og politiker, men intet har hjulpet, man har i Fredericia ikke valgt at røre ved ansatte venner. Der skal en uvildig undersøgelse til, så der kan luges ud.

Jesper
Jesper
28 dage siden

Enmillionstemmer.dk

Vi kan begynde hér. Og med tiden kan det måske lykkedes med at nedlægge kommunerne.
Der er alt for meget kassetænkning i det offentlige.
Hvis kommunen bruger midler til at samle en misbruger, kriminel eller psykisk syg op fra gaden skal den selv betale.
Men hvis kommunen lader vedkommende ligge så bliver det på et tidspunkt enten politi, fængsel eller psykiatrien/hospitalet som må samle op, og VUPTI, så betaler statskassen.

Det kan de fleste forstå at det er et råddent system.

Så er der også alle de omfordelingsmidler der går til kunst og ph-lamper på rådhuset og alle mulige andre ligegyldige ting som skattekronerne går til i vores samfund.

Det er min overbevisning at hvis vi kan få styr på alt det overflødige kan vi alle gå på pension som 44årige og stadig være verdens rigeste land.

Linda
Linda
20 dage siden

Der burde være kigget på familie afdelingen for allerede 11 år siden men ingen ville lytte dengang og nu sidder man og bliver bitter over at der først sker noget NU