Årets demokratiske folkemøde blev afholdt fysisk i Allinge under åbne og solskinsrige omgivelser, hvor der blev afviklet over 250 debatter i mellem 17-19 juni. Der var i alt 12 scener, og her blev syv af dem brugt til at sende debatterne digitalt, så de personer, der ikke fik billet til folkemødet, stadig havde mulighed for at inddrages i de adskillige debatter.

Nogle af de aktører, som markerede sig og fik den helt store opmærksomhed, var ikke overraskende flere formænd fra partierne i Folketinget. Først startede torsdagen med, at Vibe Klarup tog ordet og bød velkommen til det politiske arrangenment, hvor hun understregede, at der skulle diskuteres og drøftes diverse emner, så taget ville lette. Derefter kom Mette Frederiksen op på scenen og tilsluttede sig folkemødets bestyrelsesformands tale, fordi hun skød sin åbningstale på folkemødet i gang med at præsentere, hvilken begyndelse, som samfundet skal opleve efter utallige nedlukninger og restriktioner:

– Temaet for årets folkemødet kunne ikke være mere velvalgt end, hvordan vi bevæger os som samfund fra dvale til drivkraft.

Statsministeren var oppe på scenen igen, da hun holdt en partiledertale, hvor hun især havde markant fokus på at fremhæve, hvilken lettelse, det er at samles igen. Men mere skulle det ikke handle om corona, da hun i stedet brugte platformen til at tale om tonen på de sociale medier, som hun mener er blevet for rå og hård. Herudover svarede Mette Frederiksen tilbage på Alternativets forespørgsel fra formand, Franciska Rosenkilde, der udfordrede statsministeren tidligere på dagen til at leve som vegetar i en måned. Det blev et nej fra den socialdemokratiske statsminister, som i stedet referede til Danmarks aktive rolle i at gå forrest i kampen for miljøet og den grønne omstilling.

En time senere stod formanden for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, på scenen og brugte store dele af de syve minutter, som partilederne har til rådighed, til at tale om beskæftigelse og vækst i Danmark. Her frygtede formanden især for væksten i kølvandet på corona-krisen, hvis ikke der foretages de korrekte reformer. Herefter blev han interviewet af journalisten, Søren Lippert, der stillede mange spørgsmål i forhold til Venstre og deres politik, som ifølge meningsmålinger ikke tegner sig godt til et kommende folketingsvalg. I samme interview udelukker Jakob Ellemann-Jensen ikke at være minister i en regering, hvor De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, er statsminister. For ham er det nemlig vigtigst, at der kommer en ny regering, som vil vælge en mere borgerlig og liberalistisk retning for danskerne.

Endnu et højdepunkt fra folkemødet på Bornholm var, da Radikale Venstres formand, Sofie Carsten Nielsen, legede med tanken om at danne en regeringskonstellation sammen med partiet fra den anden blok, nemlig Liberal Allicane. Partiet meddelte nemlig i et interview med Politiken, at de vil sænke topskatten og lade pensionsalderen stige hurtigere end den planlagte politiske aftale. Det er sød musik i ørene på Alex Vanopslagh og Liberal Alliance, der heller ikke afviser et fremtidigt samarbejde med Radikale Venstre. I den sidste halvanden måneds tid har Sofie Carsten Nielsen og co. rakt hånden ud til flere politiske personer, som enten sidder i oppositionen eller har en liberal politik. Hun er nemlig på ingen måde afvisende over for at samarbejde med De Konservative, Venstre, Liberal Alliance, Kristendemokraterne og senest Lars Løkke Rasmussens nye parti, Moderaterne. Det understregede hun på folkemødet med argumentet om, at den klassiske blokpolitik ikke længere skal afgøre, hvordan politikerne laver økonomiske reformer. Eksempelvis minder Liberal Alliance og Radikale Venstre om hinanden ved erhvervsområdet og store dele af fordelingspolitkken. Uenigheden blandt dem skal findes i dele af værdipolitikken og i højere grad klimapolitikken. Derfor erklærede Sofie Carsten Nielsen på folkemødet, at hun ikke er afvisende over for at samrbejde med de blå partier, hvor hun også referede til Venstere kovending i forhold til værdipolitikken, som har fået nogle blødere tonere end tidligere.

Folkemødet 2021 vil derfor huskes for at være en begivenhed, som lagde op til, at der er nye politiske samrbejdsmuligheder under opsejling. Det kan i fremtiden ikke være afgørende for det parlamentariske samarbejde, om de befinder dig på de to klassiske blokke. Derudover er det ikke en selvfølge, at eksempelvis Jakob Ellemann-Jensen skal være de borgerliges bud på kommende statsminister, da Søren Pape også har meldt sig ind i kampen.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer