FHK har præsenteret næste sæsons første tilgang, men hvad skal der egentlig ske? Vi kigger ind i spåkuglen, hvor FHK i denne tid skal tage stilling til hvad der skal ske med de ni spillere, der har kontraktudløb.

Nikolaj A. Nielsen blev første trin i FHK’s raket frem mod næste sæson. Det var ikke umiddelbart et navn, der poppede op på min nethinde, da jeg tænkte på FHK og den kommende sæson, men man ved, hvad man får. En rutineret ligaspiller, der igennem de seneste sæsoner har slået sit navn fast på et slutspilshold og det er netop de ambitioner FHK har. Så til det formål kan det vise sig at være fornuftigt.

Den 28-årig stregspiller er lillebror til den tidligere FHK’er Kasper “Foder” Nielsen, og Nikolaj har samme attitude på banen som “Foder” så på forhånd tegner det til at blive et godt match på den front. Nu skal Nikolaj bare tage den til next level på FHK-stregen, der i de seneste år har ikke haft den mest målgarante position. I sidste sæson scorede Nikolaj A. Nielsen 51 mål i 23 kampe, men det overgik FHK’s Rasmus Meyer med 57 mål i 24 kampe.

Nu når den første tilgang er på plads for FHK, så er der uden tvivl også gjort nogen overvejelser omkring, hvad der ellers skal ske i klubben, hvor følgende har kontraktudløb:

  • Martin Bisgaard
  • Kasper Young
  • Jakob Frederiksen
  • Rune Andersen
  • Jesper Lindgren
  • Jakob Mikkelsen
  • Rasmus Thiemer-Jensen
  • Mathias Hedegaard
  • Jimmi Andersen
https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Når både Hedegaard og Thiemer-Jensen står med en kontrakt, der løber ud, har FHK øjensynligt gjort sig overvejelser om, hvad der skal ske på stregpositionen, hvor klubben har hentet føromtalte Nikolaj A. Nielsen. Med Thiemer-Jensens skadeshistorik vil al logik sige, at der skal ske noget ekstraordinært, hvis han bliver forlænget. Om Hedegaard bliver i FHK som en tredje stregspiller står lidt mere hen i det uvisse, da det afhænger af både hvad Hedegaard vil og om FHK vil have tre stregspillere.

Fløtrioen, der har udløb for FHK, er alle spillere, hvor de kender deres rolle. Jakob Frederiksen er gået hen og blevet lidt en kulturbærer i FHK med den rejse han har været på i klubben, men spørgsmålet er om han har ambitioner om at være førstevalg? Til at udfylde den rolle, som Frederiksen har i FHK, er han en fin spiller, så det er sandsynligvis en klubben gerne vil forlænge med.

Kasper Young er en af de spillere, der tit skiller sig ud på banen for FHK. Det er tydeligt at se nogle store spidskompetencer for Young, der har sit lange svæv og et godt øje for kontraspillet, og ydermere kan trække ind i banen og skyde fra sin position på fløjen. Det er en spiller, som FHK vil gå langt for at forlænge med, men hvis Young vil til udlandet er tiden snart inde til det.

Martin Bisgaard er en spiller, hvor man ved hvad man får. Han er en stabil spiller, der har løftet sig med opgaven i FHK. Mads Lenbroch er begyndt at puste ham i nakken med spilletid, og i den henseende er det et fornuftigt match at beholde Bisgaard, da man samtidig vil have en spiller, der ikke er helt ung på den position til at supplere den unge Lenbroch, som på den anden side også skal have spilletid for at udvikle sig.

Rune Andersen har været med på hele FHK’s rejse fra 1. division til overlevelse i ligaen. Hans rolle i år er blevet mindre, og til næste sæson, hvor FHK’s ambitionsniveu formentlig stiger yderligere, vil det være naturligt at sige tak for denne gang til Rune, der sandsynligvis også har ambitioner om at spille mere end hvad tilfældet er i FHK.

En høj svensker blev hentet til FHK i sommeren 2019. Navnet er Jesper Lindgren, og han har styret FHK’s midterforsvar siden. Han er ikke så verbal i sit udtryk på banen, men man er ikke i tvivl om, at han går 100 % professionelt til sagen. I starten af denne sæson haltede forsvarsspillet, og det var bestemt ikke til Lindgrens fordel, hvis man kigger på det i et fremtidigt perspektiv omkring kontraktforlængelsen. Siden har forsvaret løftet sig markant, og det har Lindgren været en del af. Fortsætter forsvaret med at stå på samme måde, så vil det være naturligt at beholde Lindgren.

Jakob Mikkelsen kom til FHK samtidig med Rune Andersen. Siden er der sket mange ting. Mikkelsen har udviklet sig i takt med klubben, og i alle årene har han været et stærkt alternativ til sin makker på højre back, da de har kompenseret hinanden på styrker og svagheder. I sidste sæson løftede Mikkelsen sit niveau yderligere og blev FHK’s fjerdemest scorende spiller med 73 kasser. Det har også fået andre klubber til at kigge i Mikkelsens retning, blandt andet skulle der være interesse fra en fransk klub. Hvorvidt Mikkelsen bliver i klubben er lidt op til ham selv, da FHK sandsynligvis gerne vil forlænge med ham.

http://adp-as.dk

Den sidste spiller med kontraktudløb er Jimmi Andersen. Jimmi kom som en ukendt spiller fra 2. divisionsklubben HEI. Siden har Jimmi udviklet sig til at have været en af dem, der har været med til at føre FHK til det klubben er i dag. Han spillede en stor rolle i oprykningssæsonen, og gjorde det også godt i den sidste del af sidste sæson, men det ligger i kortene, at hvis FHK skal next level, så skal der ske en opgradering på målmandsposten og det kan komme til at gå udover Jimmi.

Og så er der det helt store sidste spørgsmål: Hvad med trænerteamet Ole Damgaard og Jesper Houmark? Det afhænger af flere ting. For det første hvordan de præstere i resten af sæsonen, og for det andet hvad der ellers er muligt. Der er ingen tvivl om, at Damgaard og Houmark har gjort det godt – de har levet op til de forventninger, der er blevet stillet, men er tiden inde til nyt blod efter at de har stået i spidsen for holdet i en del år?

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer